J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Biografier og plagiatets ædle kunst
Af Lars-Terje Lysemose
26. oktober 2004
"SOM De næppe kan have overset, blev journalisten og forfatteren Frank Esmann for nylig grebet i litterært tyveri. Det skete ved udgivelsen af biografen Kissinger, som udkom hos Aschehoug den 13. oktober. Samme dag kunne Bent Blüdnikow i sin anmeldelse i Berlingske præsentere en omfattende liste med eksempler på de steder, hvor Esmann mere eller mindre ordret skriver af fra sin hovedkilde, Walter Isaacsons Kissinger: A Biography (1992)."
Sådan indleder Bo Green Jensen en artikel i Weekendavisen 22. oktober. Og så kommer vi til Tolkien-sammenhængen:
"(...) Det belastende ved de sammenfald, som Blüdnikow uigendriveligt påviser, er for så vidt ikke de hårde oplysninger, som den ene tekst låner fra den anden. At én sekundær kilde citerer fra en anden må siges at være gængs praksis, og ikke mindst i den biografiske genre vil en titel – typisk den første – med tiden få karakter af standardværk.
Eksempelvis findes der efterhånden 30-40 kritiske biografier om J.R.R. Tolkien. Nogle er vigtige nylæsninger, andre tangerer netop plagiatet, men de er alle skrevet med skyldig tak til Humphrey Carpenters første biografi (1977) og Tom Shipleys gennemgang af selve værket i Author of the Century (2000). Forfatteren har så tilføjet sin egen tolkning eller vinkel, men levnedsafsnittet vil altid repræsentere vekslende grader af Implag og Difplag. Kun ophavsret og faglig ære afholder skribenterne fra at levere regelret Blockplag.
Esmann refererer afsnit og pointer hos Isaacson. Han synes også, som Ulrik Høy bemærkede i sin anmeldelse her i avisen, at have hentet hele den overordnede struktur hos kollegaen. Imidlertid er det graverende ikke de eksakte informationer og argumenter, som optræder hos begge forfattere. Det er sprogfarven i formidlingen af dem. Isaacson skriver om et værk af Kissinger, at det var affattet på »turgid, closely argued and often impenetrable prose.« I Esmanns parafrase bliver sproget »tætpakket, lejlighedsvis arrogant, lejlighedsvis uigennemtrængeligt.« Her refererer Esmann ikke, han skriver af."
Tolkien
