TOLKIEN SOM GODFATHER?! Det kommer nok bag på de fleste, men ikke
desto mindre var det, hvad man kunne læse i juni-nummeret af ungdomsbladet
Tjeck, hvis læsere i øvrigt kårede Tolkien som årets
forfatter i 1993. I en artikel blev Tolkiens navn som så ofte inddraget
i forbindelse med rollespil: "Manden, som grundlæggende startede
det hele, var englænderen John Ronald Reuel med efternavnet Tolkien.
Han skrev i 30'erne Hobbitten og senere hovedværket Ringenes Herre.
I virkeligheden er Tolkien rollespillenes Godfather. Hans bøger har
været den største inspirationskilde", skriver bladet.
Det ville nok være interessant at vide, hvad Tolkien selv ville have
ment om dette, jf. debatoplægget på side x.
OG NU VI ER VED ROLLESPIL. Other Hands, magasinet par exellence for Middle-earth-spil,
anmeldte i nr. 12, januar '96, adskillige af de nyeste MERP-kampagner, med
navne som Dol Guldur, Angmar og Mirkwood, og efter de anmeldelser skulle
der være lagt et solidt grundlag for at bedømme, hvilke spil
der holder, når materialet til næste vinters slag skal indkøbes.
SOM BEKENDT foregår Tolkiens fortællinger om Middle-earth i
et middelalderagtigt miljø uden elektrisk strøm og højteknologi.
Tolkien selv var heller ikke vildt begejstret for den teknologiske udvikling.
Men dette har ikke hindret navne fra hans historier i at optræde i
noget så moderne som computernetværk, bl.a. på Danmarks
Journalisthøjskole, som fortalt i Athelas 11. Dette er også
tilfældet på Matematisk Institut ved Aarhus Universitet. Her
har man valgt at opkalde en stor del af isenkrammet efter personer og steder
i Tolkiens fantasi-verden. En ansat ved instituttet udtaler til Athelas,
at han fik foreslået at bruge Tolkien-navne til maskineriet. Med den
tanke i baghovedet læste han Ringenes Herre og Hobitten og lavede
en liste med personnavne, stednavne og floder. Hver computer (xterminal,
server elller pc) har således fået et personnavn. Serverne indeholder
harddiske, som tilsvarende har fået stednavne. Man ville også
have givet printerne navne efter floder, men gik fra ideen. Nettet var oprindeligt
lavet sådan, at computere, der hørte til en bestemt disk, skulle
have navne fra netop det område, som diskens navn angav (Galadriel
skulle være koblet til Lórien, Sauron til Mordor osv.), men
pga. flytninger af hardware, har det ikke været muligt at holde orden
i systemet. Den dag i dag bærer 129 computere ved instituttet på
et navn fra Tolkiens verden, mens der findes fem harddiske, nemlig: Gondor,
Rohan, Mordor, Lórien og Erebor.
PIPPIN ER FORMENTLIG et navn flertallet af vore ærede medlemmer vil
genkende (?!), men nu er det altså også navnet på en af
de forholdsvis få Macintosh-computerkloner der er kommet i handlen,
efter at Apple ændrede deres markedsstrategi. Pippin kan, ifølge
svenske kilder, erhverves i Japan, til hvad der svarer til den nette sum
af ca. 3200 kr.
I DET DANSKE MUSIKBLAD Metalized kunne man for nylig læse et, for
Tolkien-entusiaster, opsigtsvækkende interview med den norske death
metal-musiker "Grev Grishnack" alias Varg Vikernes, der afsoner
21 års fængsel for mord og brandstiftelse. Her følger
et rystende uddrag:
Interviewer: Jeg forventer, at du har brugt en hel del tid på adskillige
kulturelle interesser, eftersom du altid ved, hvad du snakker om, også
selv om det drejer sig om "seriøse" emner. Er der nogle
bestemte forfattere og filosoffer, der har spillet en vigtig rolle i skabelsen
af din person?
Grishnack: Før i tiden læste jeg faktisk meget. Historie har
altid fascineret mig, specielt religiøse studier og filosofi, og
jeg kan med sikkerhed nævne Nietzsche. Men også en del fantasy-fortællinger
og bøger; hmmm, fantasy... det afhænger selvfølgelig
af, hvad man forbinder med fantasy. Jeg tænker ikke nødvendigvis
på fantasy som fiktion. I den forbindelse kan jeg nævne Tolkiens
The Lord of the Rings...
Interviewer: Naturligvis. Alt, hvad du har skrevet, er fuld af referencer
til netop den bog, ikk'?
Grishnack: Jo, den bog har betydet meget for mig, og den er fuld af vigtige
ting, selv hvert enkelt ord spiller en rolle. Kort og godt opfatter jeg
den mere som et leksikon eller opslagsværk end en egentlig fantasy-bog!
Tolkien var professor i norsk [sic!] mytologi, og derfor er alle de historiske
hentydninger og figurer meget præcist beskrevet i fantasy-form. Dette
gør bogen til en uudgrundelig studie- og inspirationskilde. Alene
valget af navn til mit projekt: "Burzum", det yderste og mest
omfattende mørke, flertalsformen af "burz", mørke.
Hele bogen er rig på koncepter, jeg let kan sammendrage med religionen
odinisme. Så på den måde er det hele kædet sammen.
- Hvordan "det hele er kædet sammen" står forhåbentlig
klart for vore læsere. Ellers kan et kik i Athelas 4 og 7 nok være
på sin plads. Metalized lover i øvrigt intet mindre end endnu
et scoop-interview med hr. Grishnack i det følgende nummer...Yaaauch!
ET ANDET OG MERE FREDELIGT eksempel, på hvad fascinationen af J.R.R.
Tolkien kan føre med sig, kommer fra en amerikansk "Special
Interest Group" for Tolkien-entusiaster i Mensa, foreningen af kloge
hjerner, hvor der i fanzinet Beyond Bree for april '96 er en ganske udtømmende
opremsning af "The Flora of Middle-earth", med alle træer,
buske, planter og lignende systematisk listet. Denne artikel efterfølges
sågar af en liste af navne og slægtsnavne med henvisninger til
planter (fx Lily Baggins).
SIDST, MEN IKKE MINDST, lidt af en sensation: 12. og definitivt sidste bind
i serien The History of Middle-earth, redigeret af Christopher Tolkien,
udkommer til efteråret på det britiske forlag HarperCollins.
Dét, og efterårets andre Tolkien-udgivelser, vender vi tilbage
til i næste Athelas.