Fra Athelas nr. 10, 1995, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Nyt fra Bri

Er man ikke lige telefonpasser til daglig, hører en tilsyneladende evigt kimende telefon nok til sjældenhederne for de fleste. I forbindelse med udgivelsen af det første Tolkien-appendiks i forrige Athelas blev jeg ikke desto mindre udsat for en veritabel telefonstorm! Det begyndte en tirsdag morgen kl. 10, hvor Gyldendal ringede op og til min store overraskelse kunne fortælle, at de i morgenens løb var blevet kimet ned af boghandlere, ivrige efter at få fat i Gyldendals særlige appen-diks, som de havde læst kun udkom i 100 eksemplarer! Hele miseren udsprang af en notits på forsiden af Det Fri Aktuelts 2. sek-tion, der indeholdt særdeles mangelfulde, hvis da ikke ligefrem vildledende, oplys-ninger, plukket fra en 7 dage gammel pressemeddelelse. Efter at være styrtet ned på det lokale bibliotek for at læse før-nævnte notits forsøgte jeg at få fat på den uheldige journalist, der desværre sad i redaktionsmøde. I mellemtiden begyndte de første henvendelser at indfinde sig, og efter en halv times øvelse, fik jeg hurtigt lært at rable kontingent og gironr. af mig på under 1 minut! ­ Sådan fortsatte det dagen lang med ca. 10-15 minutters inter-val! Ikke så underligt, at folk den dag kik-kede mærkeligt på mig, da jeg og en evigt hylende »yuppibamse&laqno; bevægede os rundt i verden! Efter gentagne forsøg lyk-kedes det mig dog at få den famøse jour-nalist i tale, og hun lovede frejdigt at korri-gere sin fejl den følgende dag. Der gik én dag, og to dage ­ ja, faktisk har jeg endnu ikke set nogen rettelse fra hendes hånd til trods for gentagne henvendelser og en telefonstorm, der varede ved 2-3 dage efter! Næ, så var Aalborg Stiftstidende anderledes præcis ­ selv om de måske genbrugte vel meget fra tidligere artikler. Men det lyder nu meget fint, det der med at have skrevet sig ind i litteraturhistorien, ikke sandt...?! B -LT

Chart.dk