Fra Athelas nr. 11, 1995 (copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening)

Om forskellige former for "dyrkelse" af Tolkiens verden

Af Kim Hansen

Tolkien har om The New York Tolkien Society i 1965 sagt: »Yes, I have heard about the Tolkien Society. Real lunatics don't join them, I think. But still such things fill me too with alarm and despondency&laqno;.

I denne artikel vil jeg gennemgå to forskellige former for organiseret »dyrkelse&laqno; af Tolkiens verden, der praktiseres i Skandinavien, og derefter skrive nogle overvejelser over disses indhold og berettigelse.

Den organiserede dyrkelse af Tolkiens verden startede i 1960 med foreningen The Fellowship of the Ringa i Los Angeles. Foreningens medlemmer klædte sig ud i midgårds-inspirerede kostumer og udgav derudover et blad. Denne forening praktiserede, hvad jeg her vil betegne som »den oplevelsesmæssige metode&laqno; til forståelse af Tolkiens storslåede værk.

I 1965 startede The Tolkien Society of Americab efter, at Richard Plotz på en seddel i New Yorks undergrundsbane havde annonceret efter andre Tolkien-interesserede. På dette sted havde graffitimalere udvekslet kommentarer som »Bilbo Baggins is probably a fake&laqno; og derved provokeret Plotz til sit opslag! Denne forening lavede blade og analyserede Tolkiens bøger. Jeg vil i denne artikel betegne denne indfaldsvinkel til Tolkiens værker som »den intellektuelle metode&laqno;.

Disse to foreninger var kun starten på de utallige foreninger, der på den ene eller anden måde »dyrker&laqno; Tolkiens verden, og de repræsenterer hver sin metode til forståelse af Tolkiens værker. Disse metoder vil jeg beskrive og derefter sammenstille dem.

»Den intellektuelle analysemetode&laqno;

Denne metode til forståelse af Tolkiens værker, som den udøvedes i The Tolkien Society of America og senere af The Tolkien Society i Storbritannien [som Tolkien i 1972 blev ærespræsident for »in perpetuo&laqno; -LT], bliver i Skandinavien efterfulgt af Arthedain i Norge, Arda i Sverige og Imladris i Danmark. Her prøver man at forstå Tolkiens forfatterskab ved at forstå Tolkien og hans liv og ved at analysere hans bøger. Dette sker hovedsageligt ved udgivelse af blade samt ved nogle få møder (i Arthedain dog flere).

At Tolkien ikke er helt tilhænger af denne måde at se hans bøger på ses i dette citat: »An author cannot of course remain wholly unaffected by his experience, but the ways in which a story-germ uses the soil of experience are extremely complex, and attempts to define the proces are at best guesses from evidence that is inadequate and ambiguous&laqno;. (se note a)

Jeg mener, at den intellektuelle metode kan forvaltes på forskellige måder. Hvis artiklerne bliver for analyserende eller går for meget op i episoder i Tolkiens eget liv, synes jeg, de er forholdsvis uinteressante. De interessante artikler er dem, hvor man prøver at undersøge Tolkiens verden ud fra den verdens præmisser, dvs., at man laver artikler om, hvordan hobbitter lever, eller hvordan en elver ser ud i denne verden og lignende ting.

Den »oplevelsesmæssige&laqno; metode

Denne metode til forståelse af Tolkiens verden, som den udøvedes i The Fellowship of the Ring, bliver i Skandinavien efterfulgt af de svenske Tolkienselskaberc. Den er baseret på: 1. Ved at prøve at genfinde stemningen i Tolkiens verden, ved at indleve sig i denne verden. 2. At forsøge at trænge ind i Tolkiens verden ved at personificere sig med en karakter fra Tolkiens forfatterskabd og derved forstå hans verden på en anden måde og ud fra andre synsvinkler.

Dette gør man i disse foreninger ved at spille denne en karakter fra Midgård. Denne metode, hvis den skal være dybdegående, forudsætter, at man altid spiller den samme karakter, og at der helst ikke er flere af samme karakter, da dette kan ødelægge illusionen.

Tolkiens mening om den slags aktiviteter er meget tydeligt blevet givet i dette citat fra et brev til Dick Plotz fra 1965: »I quite understand the amusement to be got in such a society out of speciel names for members associated with the story, and of course I see that things are still undecided. But if I might make a suggestion at this stage, I should say that I think it is a mistake to give names of characters (or offices) in the story&laqno;. (se note b)

Her skal man også passe på, at man ikke kommer for langt væk fra Tolkiens verden. Hvis man glemmer Tolkiens verden i farten, er det useriøst at kalde sig en Tolkienforening. Dermed ikke sagt, at man hele tiden skal gå og tænke på hobbitter og orker, når man er til »oplevelsesmæssige&laqno; arrangementer. Men den generelle stemning af Tolkiens verden bør altid være tilstede i større eller mindre grad.

Sammenstilning

Her har jeg beskrevet, hvordan forskellige former for »dyrkelse&laqno; af Tol-kiens verden udspiller sig og vist, ved hjælp af udvalgte citater, hvordan Tolkien selv så på disse. Jeg føler mig ikke forpligtet til at følge Tolkiens meninger på dette punkt, da Tolkien kun er en forfatter og ikke en gud. Jeg mener, at hver metode er gode til at beskrive deres del af Tolkiens verden, og at man ved at beskæftige sig med begge får et mere nuanceret og alsidigt billede af Tolkiens verden og ikke må låse sig fast på én metode.

Kildehenvisninger

1. Agøy, 1991, s. 46.

2. Agøy, 1991, s. 45.

3. Tolkien, 1975, s. 9.

4. Tolkien, 1990, s. 360.

Kilder

Agøy, Nils Ivar: »Tolkien Fandom&laqno;. I »J. R. R. Tolkien - en introduksjon&laqno;,

Angerthas nr. 26, Oslo,1991, s.45-49.

Hansen, Kim: »Bogskogan 1993&laqno;. Athelas nr. 3, Odense,1993, s. 14-15.

Hansen, Kim: »Midgårds Fylkings 21 års jubilæum 1994&laqno;. Athelas nr. 7, Odense,

1994a, s. 4-9.

Hansen, Kim: »Minder fra Angmars banket&laqno;. Athelas nr. 6, Odense, 1994b, s. 12-13.

Tolkien, J. R. R.: The Fellowship of the Ring. Unwin Books, London, 1975.

Tolkien, J. R. R.: The Letters of J R R Tolkien (red: Carpenter, H.), Unwin Paperbacks,

Reading, 1990.

Note a: Nils Ivar kalder den i sin artikel »Ringens brorskab&laqno;, men jeg antager, at den hed dette.

Note b: Som i 1972 blev slået sammen med The Mythopoeic Society.