Fra Athelas nr. 12, 1995, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Mae govannen!

Trods høje snedriver og frostgrader langt under nulpunktet er det endnu en gang lykkedes bladbærerne at høste et nyt blad. Og her har I så det sværtendes og velduftende Athelas nr. 12. Og til en afveksling havde Lars-Terjes computer besluttet sig for at samarbejde i stedet for at bryde sammen!

Der er sket andre forandringer på bladet og i Imladris siden sidst. Vi har fået en ny "sætterelver" ved navn Rasmus til at poste blade. Og jeg selv er trådt til som medredaktør. Jeg har før vist mig på banen under navn-et Echtelion, men hedder til daglig Søren. Forhåbentlig vil dette aflaste den ret ophængte Lars-Terje. Som noget nyt har vi eksperimenteret med "Skøre vækster fra det fynske vildnis", opdyrket af den føromtalte Rasmus, hvis form for humor gerne skulle falde i læsernes smag. Også Rådet har undergået forandringer. Gamle medlemmer af Rådet har trukket sig tilbage, og nye er kommet til. Men mere om dette i referatet af Medlemstinget.

Som en opfølgning på "Hinsides Kløvedal" i nr. 11 vil jeg lige nævne, at jeg i skrivende stund befinder mig foran en computer, der lyder navnet Fili ­ endnu et bevis på den voksende indflydelse Tolkien har verden over i hverdagens små og store episoder. Ringen er hermed sluttet. God læsning. Namárië, málor!

 

4. december 1995

Chart.dk