Fra Athelas nr. 12, 1995, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Skøre vækster

fra det fynske vildnis

Humor i Athelas er ikke noget nyt. Vi har før benyttet os af sjove små strips om situationer fra bl.a. Ringenes Herre. Nu har vi lavet hele to sider med vittigheder af både den skrevne og den tegnede slags. Til dette blads vitsemagere har vi valgt vores egen cyber-punkede sætterelver Rasmus Bolding og norske Stein Arne Hove. Rasmus er manden bag "hønse-vitsen" på bagsiden af Athelas 11, og Stein Arne Hove har før vist sig i bladet med tegneserien "Muddle-earth". En forståelse af sort humor er påkrævet for at kunne more sig over de to herrers spøjse påfund. Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke for sarte sjæle! Men nu til vitserne. Velbekomme.

Scoop-interview med Tolkien (... i badedragt):

­ Mr. Tolkien, I understand that you have been dead for quite a few years now... how does that

feel to you?

­

­ Ehm... well, yes... ehr... I was wondering... did

Did you write Farmer Giles of Ham in a swimsuit??

Athelas-planter... Der er ikke mange der ved det, men en god jævn dansk hus-athelas kan sagtens blive op til flere hundrede kilo i længden, såfremt den tvangsfodres dagligt med selvdøde rør og bankes med et gennemvædet får. Den skal luftes 7-2 gange årligt, og det helst ved måneskin, da det sømmer sig bedst. Athelasen er desværre ikke så udbredt herhjemme som den har været, men med lidt held kan man stadig støde på den rundt omkring, voksende nær åer og vandløb.

Father X-mas... oversat af... Benny Andersen? Sunget af Povl Dissing? ("Det er Benny der har skrevet den...")

Det var efterhånden ved at være den tid, den magiske tid på året, hvor julen nærmede sig. Sneen dalede stille ned fra den gråblå himmel, og alt åndede fred og idyl i Herredet, i morgen var det den 1. december! Fetto, den velnærede lille hobbit, som er denne fortællings ubehjælpsomme hovedperson, kunne næsten ikke vente. I morgen skulle han åbne den første luge i julekalenderen. Sin egen julekalender.

Det var en fast tradition, at Fetto lavede sin egen julekalender år efter år, sådan havde det altid været. Og kalenderen, den var altid den samme. Hvert år omkring november stablede Fetto 24 af sine fedeste grise oven på og ved siden af hinanden, hvorefter han surrede dem sammen med ståltråd, så de ikke kunne flytte sig. Herefter fandt han sin spand med maling oppe på loftet frem og gav hver eneste gris et tydeligt nummer på ryggen.

Så skubbede og puffede han grisene, så de lå godt blandet, klar til

næste morgen hvor han lykkeligt og spændt ville løbe ud til stalden,

hektisk kaste sig rundt i grisene indtil han fandt nummer et og herefter

finde dens bagerste luge og...Cut, cut, cut!!

­Rasmus Bolding Kristensen