Fra Athelas nr. 13, 1996, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Nyt fra Bri

 

Dronning Margrethe, Uffe Ellemann-Jensen, Ebbe Kløvedal Reich og Tøger Seidenfaden. Hvad kan de dog have til fælles? spørger den intetanende læser ­ altså ud over tilhøre kliken af de kendte og berømte. Jo, lyder svaret, de er alle i fuld offentlighed erklærede hobbitomaner.

Sådan nogle skulle der forhåbentlig gerne være en del af blandt de, der læser disse linjer, men sådan er det jo ikke nødvendigvis i resten af Danmarks trykte medier.

Og dog. Vidste man ikke bedre, kunne man faktisk mistænke Tøger Seidenfaden for at have gjort sin indflydelse gældende. I hvert fald har Dagbladet Politiken uofficiel rekord i at være den avis, hvor Tolkiens navn op- træder oftest. Findes der da en liga af kendte personligheder, der fra deres ledende poster i samfundet i det skjulte arbejder for at gøre alle til hobbit-omaner? Næppe. Men var spørgsmålet rejst i 1982 kunne det nok have sat folk i kog. Ud fra den skrevne presse at dømme var det år, mere end noget andet, det mest Tolkien-kritiske år overhovedet.

Forklaringen skal findes i fænomenet Åke Ohlmarks. Nu ved jeg godt, at jeg i forrige Athelas bekendtgjorde, at nu måtte det være nok med denne Ohlmarks, men siden da er endnu et klenodie i den dystre saga dukket op: Ekstra Bladet bragte 19. juli 1982 en helsides artikel af Ebbe Kløvedal Reich under overskriften: "Frels os fra Tolkiens nye disciple".

"Tolkien er en snigende gift. De mange Tolkienselskaber rundt i verden dækker over fascistiske og satandyrkende sammensværgelser af overklasseungdom," hedder det i resumeet. Tak skæbne. Ebbe Kløvedal er da også dybt foruroliget over disse påstande, men gør mere ud at af forsvare sit mellemnavn end at sætte en stopper for, hvad han kalder "en gensidig heksejagt".

Næ, så slipper nutidens avisskribenter bedre fra det med Tolkien. Den nyudgivne Julemandens breve fik pæne anmeldelser i både Politiken (17/12) og Kristeligt Dagblad (4/12). Julemandens breve er ifølge sidstnævntes Helene Moe "i form og indhold en aldeles fortryllende billedbog. Eventyrlig som kun en Tolkien kan gøre den og med tegninger, julemandens egne, naturligvis, og smækfyldt med summende eventyr og gedigen engelsk humor (...) En smuk og tankevækkende bog, der varmt kan anbefales til store som små."

Heller ikke fra Politikens Marie Tetzlaff skorter det på roser: "Det er (...) trofastheden, der slår én, når man læser udgivelsen af J.R.R. Tolkiens Jule-mandens Breve, som han hvert år fra 1920 til 1938 skrev til sine børn. Nu til dags er det nærmest en sjældenhed, hvis man har den samme far i så mange år. Og at han år efter år sætter sig ned så mange timer og tegner og fortæller et lille kunstværk i dagene før jul, betinger nok en arbejdsdeling i hjemmet, hvor moderen tager sig af de mere åndelige sysler (...) Brevene er skrevet med Julemandens rystende hånd (...) men den verden, de beskriver, er skabt af manden, der skrev Ringenes Herre ­ og han ryster ikke på hånden, selv om han ikke er nogen stor tegner."

-LT

Chart.dk