Fra Athelas nr. 14, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Debatoplæg

Af Svend Runge Nielsen

Denne artikel er ment som et oplæg til en debat. Det kunne være interessant at høre, hvordan foreningens medlemmer forholder sig til de emner/spørgsmål, som vil blive nævnt i denne artikkel..

Det er ikke min mening, at være objektiv, men give min egen mening til kende. På det spørgeskema, som er vedlagt bladet, kan du fortælle hvad din mening er og sende det ind til redaktionen.

Når jeg læser i en af Tolkien's bøger føler jeg, at jeg har fat i noget helt specielt, noget unikt. Jeg synes, at det, Tolkien har præsteret igennem sit forfatterskab, er noget helt usædvanligt, og derfor nærer jeg stor respekt for den kære professor.

Jeg meldte mig ind i Imladris, ud fra den betragtning, at jeg kunne lære mere om Tolkien og mødes med andre ligesindede 'Hobbitomaner'. Foreningen har nemlig et udmærket formål bl.a. at udbrede kendskabet til Tolkiens værker. I Imladris laver vi også andre ting. Vi arrangerer møder, hvor vi sidder og diskuterer Tolkien, hans bøger eller ting fra hans opdigtede verden. Vi deltager i festivaler, hvor folk er udklædt i flotte dragter og lever sig ind i Midgårds forunderlige verden, og jeg kunne blive ved. Alt dette får nogle af 'de små grå' til at bevæge sig lidt i mit hoved. "Er det ikke utroligt hvad denne mands bøger har ført til". Og 'de små grå' fortsætter med. "Hvad ville Tolkien selv mene om de ting vi laver i f.eks. Imladris", og, "Er det hele ikke blevet lidt for meget af det gode ?". Man kunne vælge, at lade disse tanker forsvinde i det blå. Men man kune også prøve at bearbejde dem lidt. Jeg har valgt det sidste.

Jeg vil i det følgende stillle mig selv og læseren nogle spørgsmål angående disse ting.

Tolkien som pengemaskine.

Så sent som i sidste nummer af 'Athelas', kunne man finde en anmeldelse af endnu et af disse hersens kortspil a la 'Magic', som mange ynder af bruge adskillige timer (og summer) på. Kortspillet er ganske enkelt bygget over 'Ringenes Herre'. Dette er bare sidste skud på stammen af spil baseret på Tolkiens værker. En del vil nikke genkendende til MERP, som er et rolespil bygget over Tolkiens fantasiverden. Der findes sågar computerspil, som foregår i Middle-Earth (ME). Alle disse ting, kunne godt få een som mig til at rynke lidt på næsen. Det virker lidt som om, at nogle bare vil score kassen ved at bruge Tolkiens fantastiske historier som baggrund for deres underholdende påfund. Man kunne så passende spørge, om der egnetligt var noget galt i det. Det synes jeg. Det er at presse appelsinen for meget. Ved at lave disse spil kommer man til at tage det unikke og enestående ud af Tolkiens bøger. Er det ikke lidt ødelægende for historierne i ME, at man f.eks. kan styre Gandalf, Bilbo m.fl. rundt på helt andre eventyr, og få dem til at gøre ting, som Tolkien aldrig ville kunne drømme om, de ville gøre ?

Betragter man for et øjeblik sin bogreol med Tolkien bøger (og der kunne desværre stå mange flere), ser man, at langt fra dem alle er skrevet at Tolkien selv. Der er både et atlas, en guide til navne/steder m.m samt en del skrevet af Tolkien's egen søn, Chistopher Tolkien. Er disse bøger også forsøg på at lave penge på Tolkien ? Det kan man da diskutere. Personligt mener jeg ikke, det er tilfældet. Mange af bøgerne indeholder nyttig information om Tolkiens skriverier og de kan hjælpe en, hvis man står og lige skal have noget afklaret. De ændrer ikke noget ved Tolkien's egne historier. Tværtimod hjælper de til at forklare disse historier, så man bedre kan forstå dem.

Skal vi lege i Tolkien's verden.

I det ovenstående er nævnt nogle eksempler på, at man spiller spil, som foregår i ME. Man kan fortsætte videre, så man ikke nøjes med spillekortene og de små tinfigurer foran sig. Man kan dyrke 'Live Roleplaying'. Mange mennesker, her iblandt en del fra Imladris, synes det er sjovt, at klæde sig ud og lege man befinder sig i ME. Nogle kan mene, at det er pjattet og barnligt, men så er det vel også åndsvagt at rinde rundt efter en læderbold i 2 X 45 min- ikke sandt. Det, som jeg hæfter mig ved, er, at man sætter sig selv ind i Tolkien's eget univers og påtager sig en role deri. Hvis man f.eks. skulle forestille at være selvste Elrond, som holder en stor fest i Kløvedal, skulle man opføre sig som en respekteret vært og halv-elver. Man vil uden tvivl sætte sit eget personlige præg på rollen, og derved ændre på den Elrond, som er beskrevet i Tolkiens bøger. Er dette fair overfor Tolkien ? Kunne man istedet ikke opfinde et eller andet middelalder-/eventyrscenarie og så få sine lyster styret der, uden at drage Tolkien ind i det ? De fleste ville vel sige, at det ikke ville være så godt - det ville ikke være den ægte vare. Er det virkeligt nødvendigt, at ha' fat i professor Tolkien hver gang man skal lave noget sådant ? Det burde det ikke være.

Man må også tænke på Tolkien's må navn og rygte. Når man laver et arrangement med 'Live Roleplaying', som foregår i Tolkien's verden, vil Tolkien ganske automatisk blive forbundet med arrangementet. Det er efter min mening ikke rimeligt. Tolkien kan af gode grunde ikke stå frem og sige, hvad han vil og ikke vil lægge navn til. Man kan så sige, at en lille fest i Kløvedal er meget tilforladeligt, men det er jo noget deltagerne og ikke Tolkien siger.

Netop fordi Tolkien's bøger er fulde af eventyr, og hans verden virker så detaljeret og gennemarbejdet, har hans værker været til stor inspiration for bl.a. rollespilsproducenter m.m. Der er selvfølgelig MERP, men også klasikeren Dungeons&Dragons (D&D) indeholder mange ligheder fra Tolkiens verden, og man kunne sikkert finde flere tilfælde. Tolkien bliver på den måde associeret med disse spil i mere eller mindre grad. Der kan derfor være en fare for, at når manden på gaden tænker om Tolkien, så tænker han ikke kun på bøger som 'Ringenes Herre', 'Hobbiten' og 'Silmarilion', men også på bl.a. rollespil. Hvis så hr. og fru Jensen ikke synes om rollespil, vil de måske automatisk heller ikke bryde sig om Tolkien, uden selv at have læst hans bøger.

For nogle år tilbage var der en præst, som i TV-Avisen påstod, at det var en slags satanisme at spille rollespil a la D&D. Om den samme præst også mente at Tolkiens bøger var sataniske, ved jeg ikke, men tænk hvis folk betragtede Tolkien som en satanist pga. rollespil. Det ville virkeligt være synd.

Dette er faren, når man blander Tolkien ind i noget, hvor han måske ikke hører hjemme. Skal man sætte den gode professors navn over styr bare fordi, det er nemt at tage situationer ud af hans historier og lave dem om til noget, de ikke er ? Man burde måske derfor tænke sig om to gange, inden man ville lave f.eks. en havefest i Herredet, eller foretage et besøg til Morias miner. Man kan da lave et ligende arrangement uden brug af Tolkien - eller hva' ?

Tolkiens verden vokser

Når man f.eks. læser i 'Athelas', kan man se, at mange mennesker finder en stor inspiration i Tolkien. Der males billeder, skrives digte og laves musik. Der er rart at se, at Tolkien vækker den kreative side i folk. Man skal bare være en smule påpasselig. Der findes en fare ved at bevæge sig så tæt op ad Tolkiens fantasiverden. Man kan meget let komme til at overlappe Tolkien egne kreationer, ved selv at beskrive situationer i Tolkiens verden. Hvis man f.eks. havde skrevet et digt, hvori Earendil erklærer sin kærlighed til sin elskede, ville man efter min mening have overskredet den grænse, der ligger som en tynd silketråd imellem Tolkiens eget kreative univers og sit eget. Ved sådan at tilføje situationer til Tolkiens verden vil man udvide det og gøre det større. Men man skal ikke udvide det, som han alene har lavet. Det er hans værk, og sådan bør det fortsat være. Det er en svær balance - det indrømmer jeg gerne, men vi skylder også Tolkien lidt respekt for hans flotte arbejde.

Man kan så spørge, hvad man så kan give sig til, når man vil beskæftige sig med Tolkiens værk. Er alt efter min mening ikke "forbudt" ? Nej, det er det ikke. Man skal bare holde sig for øje, at man ikke piller ved noget, når man går rundt i Tolkien-land. Tag nu f.eks. det såkaldte elversprog - Quenya. Mennesker overalt i verden er facineret af dette sprog, som Tolkien lavede. Nogle går ovenikøbet så langt, som at lære sig dette sprog. Det kan man efter min mening fint gøre uden at træde Tolkien over tæerne, da man herved ikke ændrer det.

Moralen med denne tekst er: Hvad angår Tolkien og hans kreationer skal man opføre sig som en besøgende i f.eks. et museum eller en zoologisk have - Nok Se, Men Ikke Røre. Nyd Tolkien igennem hans egne bøger og ikke igennem noget man selv har tilføjet. Så er det den ægte vare man får.