Fra Athelas nr. 15, 1996

Copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

 

Mae govannen

Så er sommeren ved at være forbi, og efteråret ligger for døren. Det var på denne tid af året, at en lille flok hobbitter forlod deres stille tilværelse i Herredet og drog ud på et fantastisk eventyr. De små vandringsmænd skulle så grueligt meget igennem for at nå deres mål, men til sidst endte det hele jo godt. Ligeså sad jeg midt i min dejligt afslappende ferie, da jeg pludselig fik pålagt en vigtig opgave. Det var ikke bare Gandalf, som bankede på min dør, men selveste Athelas' redaktør, som pålagde mig lave noget til kongekløveren. Efter denne oplevelse kan jeg lidt bedre forestille mig, hvordan den kære Frodo Sækker må have følt det, da det gik op for ham, hvad han måtte gøre med Ringen. Frodo løste sin opgave, og jeg vil da også håbe, at jeg har løst min lille del af Athelas-opgaven. I hver tilfælde er endnu et nyt nummer af vores alle sammens foreningsblad udkommet, som I forhåbentlig vil læse med stor interesse og lyst. Men nye opgaver venter, og nye ringe skal kastes i Dommedagsspalterne, så jeg vil slutte nu. Vi ses til Medlemstinget!

Svend Runge Nielsen

Chart.dk