Fra Athelas nr. 16, 1996, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Hvordan man gør sig selv uheldigt bemærket...

 

Af Søren Aabyen

 

"Idag er det Bilbos og Frodos fødselssdag, hurra, hurraaaah!" Dagen er søndag den 22. september, og tre unge mennesker sidder forsamlet på et lille, hyggeligt kollegiværelse. På det veldækkede bord står der en kagemand med chokoladeovertræk, en kande begsort kaffe og et æseløret bind af "Ringenes Herre" ligger opslået. En ophidset stemning er ved at bredde sig. Det tilbagevendene spørgsmål, "Hvor gamle er fødselarerne?" prøves endnu en gang besvaret , men som så mange gange før gives der fortabt. Ingen ved den præcise dato, hvor Tolkien tænkte den tanke der skulle omvælte en hel verden (overdrivelse fremmer forståelse!!), nemlig "In a hole there lived a Hobbit". Det vides kun, at tanken må være opstået i starten af trediverne. Men nok om det!

Det hele startede onsdag d. 18. september, da der til en afveksling dumpede en kuvert, som ikke var en rudekuvert, ind gennem min brevsprække. Overrasket tog jeg den svagt parfumeduftende kuvert op og gloede på skriften som så svagt bekendt ud. Jeg sprættede kuverten op, og stod pludselig med et nyhedsbrev fra den kære gamle Tolkienforening. Med svanevingede ord blev jeg indbudt til fødselssdagsfest hos rådsmedlem Svend Runge Nielsen i anledningen to velkendte hobbitters fødsesldag. Jeg aflyste straks min planlagte rejse til det nordlige Uspekistan og afsatte den 22. september til at fejre de to heltemodige ringbærere.

Da jeg efter tyve minutters konstant hård og ubamhjertigt opadgående pedaltrampen indfandt mig på værelse 112 , Børglumvej 2, viste det sig, at jeg var den først ankomne gæst, og at der ikke var udsigt til, at vi ville blive andre end Svend og jeg, Søren Aabyen, og så lige den uafvendelige Lars-Terje. Udsigten til det sparsomme opmøde slog mig dog ikke ud, fast besluttet som jeg jo var på at få en god dag ud af det. Det blev da også en mege t hyggelig og afslappet dag, hvor emner som husleje, fremtidsplaner og mobiltelefoner blev diskuteret. Det lykkedes mig endelig at få afleveret den plakat, som I måske kan huske blev udlovet til den læser, der lavede den bedste beskrivelse af netop deres yndlingsscene fra Tolkiens bøger. Den heldige vinder blev som tidligere fortalt Svend Runge Nielsen, og han blev, som det kan ses af billedet, meget bevæget over den smukke pris, han kun havde ventet på et halvt års tid. Grunden, til at netop Svend vandt, var, at han var den eneste, som sendte sit svar ind til redaktionen. Men lad os nu ikke rode rundt i dette, for jeg vil jo nødigt såre den ærekære Svends følelser ved at forklejne hans umiskendeligt store og ambitiøse indsats (Nåja, lidt overdrevet måske, men som sagt fremmer det forståelsen! Ik´?)

Det blev skam en vellykket fødsselsdagsfest. Og dette på trods af at vi nær ikk e havde haft en fødslsdagskage at spise. Det skyldtes, at Johnny Nielsen (nu rådsmedlem på prøve) havde lovet at komme med hjemmebagt kage, vel og mærke en kage han skulle bage. Men et par dage før fødselssdagsfesten fik selvsamme Johnny kolde fødder. Han skulle til en meget vigtig og uopsættelig fest lørdag aften og mente sig ikke i stand til at bage kage til søndagens arrangement, endsige overhovedet at møde op. Dette viste sig at holde stik, så det var heldigt, at Svend fik købt en kage hos bageren, så Lars-Terje og jeg og eventuelle andre gæster ikke skulle gå tommavede hjem.

Det var alt fra dette års fødselsdagsfest i Århus. Jeg takker hermed jer læsere, der måtte have læst så langt i mit referat uden at falde i søvn, for jeres tålmodighed og ønsker jer fortsat god læsning.

Chart.dk