Uddrag fra en krønike.
Af Lars-Terje Øland Lysemose, Athelas, Milwaukee
Fra Athelas nr. 17. Copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening
I lørdags var jeg i Milwaukee for at besøge Marquette University Memorial Library - stedet, hvor de fleste af Tolkiens orignalmanuskripter opbevares! Det var mildest talt en mindeværdig oplevelse. Jeg havde ringet to dage i forvejen og talt med en højst mærkværdig herre, der skiftevis mumlede og talte med sig selv. Dette var tilsyneladende en af de distingverede bibliotekarer. Nå, men så meget som jeg kunne forstå af hans tale, kunne jeg bare komme, så det gjorde jeg. En lørdag morgen i silende regn ankom jeg til Milwaukee efter en søvnfattig nat om bord på en Greyhound-bus. På grund af regnen var jeg på det nærmeste lænket til Greyhound-stationen fra 7 til 10 om formiddagen, hvor det endelig klarede op. Og så begav jeg mig ud i byen, der var en blanding af Sydtyskland med katolske katedralkirker og et moderne USA med skyskrabere, motorvejsbaner, avenuer, og skyways. Memorial Library ligger lige over for Jesuitterordenens Hus, fem minutters gang fra ikke færre end fire katedralkirker Måske det alligevel ikke var helt tilfældigt, at Tolkiens manuskripter kom til Milwaukee, Wisconsins katolske (og økonomiske) magtcenter. Set udefra tog biblioteket sig ikke ligefrem smukt ud, men set indefra blev det endnu værre. En gammel nedslidt bygning a la en dansk skole fra midt i 50'erne. Nå, men efter at have forevist mit minnesotanske kørekort, fik jeg lov til at begive mig ned i kassematterne, eh, arkiverne, i kælderen, trykkede på en af de her hæse, hvæsende dørklokker, og blev sluppet ind.
Her blev jeg hilst velkommen af en besynderlig lille mand, klædt i gråbrun habit, samme person som jeg havde talt med over telefonen. Og så fik jeg langt om længe lejlighed til at kikke nærmere på skatkammeret. Biblioteket indeholdt en lille udstilling med udvalgte manuskriptsider hængt op i montres, der var blandt andet kortene til både The Hobbit og LotR, der var elversprogssider, digte, en bogsamling osv. Hvad der slog mig allermest var dog, hvor sirlig, men skrøbelig, Tolkiens håndskript var. Hans tekster var skrevet med så små bogstaver, at de var svære at tyde, ja enkelte af dem var simpelthen ulæselige hvilket jeg i forvejen havde fået bekræftet af John Rafteliff, forfatteren til The History of the Hobbit, der udkommer næste år, og som jeg mødte til Bree Moot i Minneapolis i maj. I de fem timer, jeg opholdt mig i dette lille kælderlokale, fik jeg bladret gennem en bunke mikrofilm af The Hobbit og LotR, og det skrøbelige omslag til The Hobbit fik jeg også lov til at holde i mine hænder. Jeg fik også uden videre lov til at bladre igennem originalmanuskriptet til Mr. Bliss - skrøbelige notessider i en sådan forfatning, at jeg næsten ikke turde bladre. Men sikke en forskel der dog er mellem den trykte bog og originalen. Farverne, nuancerne er slet ikke gengivet bare tilnærmelsesvis i den bog, de fleste har stående på hylderne derhjemme. Det var godt nok mærkeligt uden videre at vade ind til et lille skummelt kælderbibliotek og så finde sådanne skatte opvaret i et usselt lokale, hvor det dryppede ned fra loftet på grund af regn selvsamme morgen!
På grund af regnen var overbibliotekaren blevet tilkaldt, og han fortalte, at Christopher Tolkien endnu har en bunke manuskriptsider liggende, som biblioteket formentlig vil få inden for det næste års tid. Når det sker, vil hele samlingen bleve mikrofilmet igen. Sådan som manuskripterne ligger nu, er det et stort rod. Sider fra The Silmarillion kan pludselig dukke op i mikrofilmen af LotR, osv.! Slutteligt skrev jeg mig selvfølgelig ind i gæstebogen, der ikke var blevet brugt siden februar! Jeg fandt i øvrigt også en dansker i bogen, der havde besøgt stedet i 1993, men det slog mig godt nok som mærkeligt, at dette sted ikke havde flere besøgende end nogle enkelte personer hver måned!