(trykt i Politiken 20. august 1997)
Til september fylder Tolkiens Hobbitten 60 - og det fejres verden over med nye udgivelser af bøger, film og musik
Af Lars-Terje Øland Lysemose, Politiken, Milwaukee og Oslo
Fra Athelas nr. 17. Copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening
'Frodo lever', står der med fed tusch på et herretoilet på Oslo Universitet. Skriften på væggen stammer næppe fra studenteroprørets tid, hvor Tolkiens hobbitter, dværge og elverfolk ufrivilligt blev en del af den flippede flower power-bevægelse. Nej, den må være af nyere dato, skrevet af en af de hardcore Tolkien-entusiaster, der tog del i Nordens Tolkien-festival anden weekend i august - dem der kan citere i et væk på elversprog. 'Eglerio!' skåles der, når Tolkien-fans fra to kontinenter, den gamle og nye verden, mødes et par varme sommerdage i Oslo. Her var der nemlig indkaldt til træf om den fantasifulde forfatter med lidenskab for mytologiernes verden. Uropførelser med psykedelisk musik og sange, banket, hvor dele af publikum var klædt som hobbitter, adel og elverfolk, samt filmforevisninger, foredrag og paneldebatter har afløst 60ernes slagord om 'Gandalf for president'.
Århundredets forfatter
Tolkiens univers er blevet fælleseje, en levende del af nutidens mytologi. De troskyldige, små, naive hobbitter, der om nogen holder af god mad, et krus øl og deres pibeurt, er indbegrebet af den dansk-patenterede hygge. Måske er det derfor den kendte professor i oldengelsk sprog og engelsk litteratur fra Oxford i den grad har appelleret til danskerne. Herhjemme er J. R. R. Tolkiens bøger i oversættelse siden 1968 blevet solgt i godt 275.000 eksemplarer. 1997 er 60-året for udgivelsen af historien om Bilbo, troldmanden Gandalf og de 13 dværge, der drager på togt for at tilbageerobre en skat fra dragen Smaug. Det er også året, hvor briterne til deres store overraskelse ved en afstemning blandt landets læsere kårede Tolkien som 'århundredets forfatter' - til akademikernes store fortrydelse, for selv om Tolkien var en mester på sit akademiske felt, er hans sysler med eventyr i modsætning til vennen og kollegaen C.S. Lewis (ham med Narnia-bøgerne) aldrig rigtig blevet anerkendt i hjemlandet. Men fejres, det bliver Hobbitten. I fredags udgav Gyldendal, samtidig med en række forlag verden over, en ny pragtudgave af bogen, illustreret af englænderen Alan Lee. Og 1. september udgiver det danske Tolkien Ensemble deres debutalbum, An Evening in Rivendell, med blandt andre Tom McEwan og sangeren Morten Ernst Lassen fra Deutsche Oper i Berlin. Ensemblet, der har lagt folkemusik til Tolkiens digte, gav i fjor en række koncerter, blandt andet til Danmarks hidtil største Tolkien-arrangement med over 2000 gæster i silende regn i slotsparken i Hørsholm. Næ, Gandalf, Bilbo og de 13 dværge lever i bedste velgående. Måske er de blevet lidt støvede af at bo dernede under vores forurenede grå verden, men lever, det gør de. På pension i kælderarkiverne under Marquette University i Milwaukee, USA, for nu at være hel præcis. Siden 1957 har den sleske kloakfætter Gollum og alle de andre fra Bri og Kløvedal nemlig haft fast bopæl i undergrunden af Wisconsins økonomiske og katolske magtcenter. Lige over for jesuitternes hus, fem minutters gang fra ikke færre end fire kirker. Som troende katolik kan Tolkien næppe have haft noget imod de omgivelser. Bryggeri- og industribyen ved Michigan-søen, en times kørsel nord for Chicago, har ellers bestemt ikke noget eventyragtigt over sig. Uden at kende adressen ville tilrejsende aldrig finde vej til Bilbos runde dør i det lille Herred, gemt af vejen i den gamle og nedslidte biblioteksbygning, hvor de originale manuskripter til Hobbitten, Ringenes Herre, Hr. Fryd og dele af Silmarillion opbevares. Her, hvor enhver kan få lov til at bladre i de skrøbelige manuskripter og fundere over, hvordan man dog skal tyde Tolkiens snirklede håndskrift mellem elverruner, tegninger og krimskrams i margen. Egentlig er det lidt af et paradoks, for samtidig med at Tolkiens univers i disse år drøftes og dyrkes som aldrig før på Internet, i Tolkienforeninger, og i artikel- og bogform, får det lille arkiv yderst sjældent besøg. Et kig i gæstebogen afslører, at ingen har sat deres navnetræk det sidste halve år. Hvor er skaren af Tolkien-fans dog blevet af? At det drypper ned fra loftet i regnvejr - næsten som i Morias Miner - kan næppe være årsagen. Forklaringen ligger måske i det faktum, at der efter Tolkiens død i 1973 er udgivet et væld af ufuldendte fortællinger og noter, ligesom en hel genre i fantasy, og uendeligt mange såkaldte spin-off produkter har set dagens lys. Det kan ellers være svært at få øje på Tolkiens kreative sind og tanker i stakken af Disney-parodier, Lembas-kiks og tinfigurer. Eller i kampagnematerialet fra det ekstremistiske franske højreparti med Le Pen i front.
Dansk Tolkien-bevægelse
Trods væsentlige forskelle i holdninger og budskaber hobbitomaner imellem, er der alligevel et vist fællesskab: Fascinationen ved det næsten fuldendte univers, som Tolkien skabte i sin fantasi. Et univers og nogle fortællinger med et værdigrundlag og en kamp mellem godt og ondt, som vi alle kan forholde os til. Det behøver man ikke være en kendt hobbitoman og hedde Kløvedal for. Venstres formand, Politikens chefredaktør og Danmarks dronning deler yndlingsforfatter med tusindvis af læsere verden over. Alene Hobbitten har solgt over 40 millioner eksemplarer på verdensbasis. Ingahild Grathmer, alias Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid, er i øvrigt i kraft af sin illustrering af Ringenes Herre æresmedlem af The Tolkien Society i Storbritannien. Men hun er naturligvis langtfra den eneste kunstner, der har fundet inspiration hos Tolkien. I 1987 udkom værket Træer og Blade, illustreret af den danske billedkunstner Lars Physant, og for tiden arbejder den fynske folkemusikgruppe AKS med komponisten Carsten Rosenlund i spidsen på at udgive et album med Tolkien-inspireret musik. Også berømte musikere som Rush, Styx, Led Zeppelin, Enya, Mike og Sally Oldfield har givet deres musikalske tolkninger af Tolkien. Den helt store begivenhed for Tolkien-entusiaster bliver dog utvivlsomt, når Peter Jacksons nye film over Ringenes Herre får præmiere, formentlig til næste år. Han er blandt andet kendt for kultfilm som Bad Taste og tv-serierne Xena og Hercules. Ingen har ellers vovet at filmatisere dette murstensværk, siden Ralph Bakshi i 1979 - til hobbitomaners store fortrydelse - lavede en tegnefilm, der sluttede midt i fortællingen og aldrig blev fuldført. Og Tolkien selv? Tja, bortset fra ganske enkelte værker, som for eksempel børnefortællingen om Roverandom fra 1925, der udkommer til vinter, er alt, hvad der overhovedet kan trykkes, allerede blevet trykt. Mytologien er fuldendt, ringen sluttet. Og et sted ude i verdensrummet svæver en lille asteroide rundt. Den bærer, ligesom en hensygnende gravsten i Oxford, en berømmet eventyrfortællers navn. Det er åbenbart den ultimative belønning for at have skrevet sig ind i litteraturhistorien.