Fra Athelas nr. 1, 1993, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Quite unexpected

Af Inge Lie-Olesen

Dette var søndagen over alle søndage - i sandhed "A Long-expected Party" som samtidig forløb "quite unexpected"!

Faktisk forløb begivenhederne op til dagen også i et hæsblæsende tempo. Fra det øjeblik hvor Lars-Terje havde skrevet pressemeddelelsen, til jeg ringede alle aviser op for at høre, om de havde modtaget den (pga. poststrejken i København), da gik sagens alvor rigtigt op for mig! Med en euforisk og samtidig så rolig og prof en stemmeføring som muligt, præsen-terede jeg mig: "Go'dag, jeg ringer fra DANMARKS TOLKIENFORENING - Du kunne vel ikke oply..." Her brød de fleste ind i min talestrøm: "Tolke-hvaffor-noget?!" Tænk, der var nogen, der ikke engang vidste, hvem Tolkien var!! Ret hurtigt kom jeg dog ned på jorden og forklarede mit ærinde. Det er utroligt, så hurtigt man bliver fagidiot og taler i vendinger, som var det hver mands eje! Jeg skal bestræbe mig på at være mindre selvhøjtidelig i fremtiden (helt kan det nok ikke undgås!).

Men jeg håber så sandelig, at alle forstod, hvad jeg sagde under indledningen til generalforsamlingen! (Ellers må vedkommende rette skriftlig henvendelse til læserbrevssiderne!)

Stor var min overraskelse derfor, da jeg ringede til Kristeligt Dagblad, og stemmen i den anden ende straks vidste besked og kunne oplyse mig om, at vi faktisk var i avisen den pågældende dag, 18. december. Febrilsk ringede jeg til Lars-Terje: "VI ER I!!" Bagefter styrtede jeg rundt i København men måtte sande, at det var en temmelig ugudelig by, jeg befandt mig i. Næste dag ringede jeg til redaktionen og bad, om de ville sende et eksemplar til mig. Jo, det ville de da gerne, jeg skulle bare regne med et ekspeditionsgebyr på 15 kr. Men de havde for øvrigt et godt tilbud; jeg kunne få et prøve-abonnement i en måned for 125 kr., og så ville jeg spare ekspeditionsgebyret! Se det er et tilbud, der er til at tage og føle på! For ikke nogen skal begynde at fundere for dybt over min funktion i foreningen, og hvad det kan få af konsekvenser, lister jeg hurtigt videre. Jeg har selv grinet meget af min "besparelse"!

Stedet for vort første møde kl. 13.00 var et mødelokale på Skaffervej 8, som i dagens anledning var blevet omdøbt til "The Green Dragon". Faktisk lød mødetidspunktet i det første udkast; "...at 11 a.m. sharp!" Bagefter er jeg glad for, at Lars Physant (høfligt) gjorde mig opmærksom på, om det ikke var vel tidligt at starte (i rette hobbit-ånd!). Dagen skulle vise sig at blive lang nok endda!

Men lad mig starte ved begyndelsen.

De indledende linjer er blot for atbibringe jer nogle af hændelserne og overvejelserne op til den store dag. Jeg skulle gerne fortælle mere, men jeg frygter allerede for referatets længde!

Altså! Kl. 8.00 (ca.) styrtede jeg rundt på Københavns Hovedbanegård for at hente Lars-Terje og Christian. I et kort øjeblik ønskede jeg, at jeg havde haft et foto at gå efter. Mit hæsblæsende tempo skyldtes den taxa, jeg havde fået til at vente (heldigvis gratis!). Da jeg endelig fik øje på to, der så rimelig hjemløse ud, blev der knap nok tid til at hilse ordentlig på hinanden, inden vi i bedste Agent 007-stil kastede os ind i taxaen og T-dagen var i fuld gang - most unexpected!

Kl. lidt i 13 begyndte de første at komme, og en halv time senere var vi næsten "a throng". Helt nøjagtig 11 var antallet ved vort første møde. Lad mig her sige tak til Christian Jørgensen, Jørgen Mathiasen, Kai Harrekilde-Petersen, Lars Physant, Lasse S. Nielsen, Michael Bækgaard Pedersen, Mikael Lyngvig, Peter Jacome og Sune Schlott for jeres fremmøde og i øvrigt meget ivrige deltagelse! Det bliver et hårdt job at være ordstyrer ved vores forhåbentlig mange fremtidige møder, når vi først kommer til at kende hinanden rigtigt!

Efter velkomsten begyndte den livlige diskussion, og den præsentations-runde, som vi (Lars-Terje og jeg) var blevet enige om at stryge (pga. de mere generte deltagere der måtte komme), blev impulsivt genindført. En lignende begejstring skal der ledes længe efter - men hvad havde vi vel forventet! Selv skrev jeg henført om Tolkiens værk til The Tolkien Society for præcis 1 år siden: "Both sad and merry at the same time, if you take my meaning! Leaping from the deepest deapths, rising to the highest hights before our inner eye and in our hearths..."

Under fremlægningen af formålet og vedtægterne var der ligeledes en del diskussion. Det var bl.a. den sidste linje i §1, som krævedes slettet: "Dette skal være foreningens formål i alle dens aktiviteter". Begrundelsen var, at det lød for striks, som om det var forbudt at tale om andet end Tolkien. Det var jo sådan set ikke meningen at give folk mundkurv på, bare vi ikke glemmer foreningens hjørnesten nr. 1! Altså blev linjen slettet. §2 gik alle ind for. Men §3 var alle ikke helt enige om (mildest talt). Her startede i øvrigt debatten om, hvorvidt bladet skulle trykkes eller kopieres, prisen og især beløb-størrelsen på kontingentet! Ideerne og forslagene var mange, og snart flød bordet med papirer og blade, som ivrigt gik fra hånd til hånd, imens deres ejermænd næsten flød over verbalt af bar iver!

Til sidst tilbød Sune at komme med et nyt forslag til ordlyden. Her vil den (mindre selvhøjtidelige) nyslåede kasserer også gerne komme med et forslag:

§3. Blandt foreningens aktiviteter indgår bl.a. udgivelsen af et tidsskrift, som alle medlemmer modtager automatisk .

§4. Alle foreningens udgifter vedr. den daglige drift (frimærker, forsend-else, kontorartikler, og trykning) skal dækkes ind af det årlige kontingent. Da foreningen er et non-profitabelt foretagende vil et eventuelt over-skud, renter og lignende ubeskåret gå til foreningens drift og derigennem komme alle medlemmer til gode.

Som I sikkert vil bemærke, foreslår jeg §3 delt i to - om den er blevet bedre af det, lader jeg jer om at bedømme. Husk blot; ros arkiveres vandret - ris lodret (redaktionel joke!). [Inges bemærkning! Redaktøren fralægger sig ethvert ansvar!]

Efter gennemgangen af paragrafferne lød næste punkt på programmet: foreningsbladet. Her gik diskussionen på sidetal, format, trykketeknik (fortsat), farver kontra sort/hvid, forside, navn, logo, og selvfølgelig også indhold! Det var noget af en mundfuld, og alle gik ivrigt til fadet - og de til lejligheden indkøbte choko-ladeboller! Jeg blev oprigtig positivt overrasket gang på gang over alles engagement og mangfoldige menings-ytringer, selvom det sprængte alle tidsrammer.

Kort fortalt (så vidt jeg kunne følge med!) blev følgende foreslået og vedtaget:

1. Foreningsbladet blev navngivet Athelas efter den lægende plante med magisk egenskab og kraft, hvis den håndteres af rette person vel at mærke!

Nu håber vi blot (med tilbageholdt åndedræt), at vi med dette blad kan være med til at bringe lidt magi videre, det undseelige udseende til trods!

2. Der skal fremstilles et præsen-tationsnummer, gerne i farver og med flot layout. Dette nummer skal, som navnet siger, være med til at sælge ideen og vil blive omdelt til en række af landets biblioteker, boghandlere og lignende. Derudover vil alle interes-serede som henvender sig samt selvfølgelig alle aviser, dagblade og Tolkienforeninger i udlandet modtage eksemplarer.

3. Vi vil bestræbe os på at lave et så godt og pænt et blad. som muligt, inden for de rammer der så vil være (særligt de økonomiske), med så varieret et indhold (med vid og bid), som det kan lade sig gøre. Deri bærer alle medlemmer en vis del af ansvaret for, at det lykkes, så fat pennen og sving sværdet! Til sidst kommer så det svære: til så billig en penge (læs: kontingent!) som muligt. Hertil vil jeg sige, at nok arbejder vi efter non-profit-konceptet, men vi er ikke filantropiske!

Til det sidste sværdslag her havde Sune et trykkeri, som han kunne anbefale. Peter meldte sig også frivilligt under fanerne til at gå på biblioteket og finde ud af forskellige ting. Jeg hørte senere, at han havde været der en dag - 1 minut før lukketid! På den tid nåede han at finde ud af, at bl.a. Dansk Blindesamfund varetager omdeling/distribution af tryksager til bibliotekerne, at Kristelig Lytter- og Fjernseerforening optager (alle?) udsendelser på bånd, så der er en mulighed for, at vi kan fremskaffe "tabt" materiale dér. Endvidere fandt han det såkaldte bibliotekskatalog (220 sider) med adresser på alle landets biblioteker. Og sluttelig, at der ikke findes noget internt fordelings-system, så vi må selv til at slikke frimærker - Det er ssskønt at være dronning!! Jeg tør ikke drømme om, hvad den mand kunne have nået, hvis han havde haft 5 min. mere!

En anden forrygende personlighed var og er kunstneren, tegneren og maleren Lars Physant, skaber af illustrationerne til den danske udgave af Tree and Leaf; Træer og Blade fra forlaget ZAC, 1987. Tanken om at han ville tegne Athelas' logo og måske andet til foreningen bidrog væsentligt til den efterhånden euforiske talen i munden på hinanden. Emnemæssigt kom vi ind i mange hjørner, så man kan sige meget om det at beskæftige sig med Tolkien men kedeligt, dét er det ikke!!

Deadline for aflevering af materiale til dette første nummer af Athelas blev efter meget snak fastsat til 1. februar (jeg håber alle overlevede!).

Under emnet: Andre aktiviteter, vistes der stor og begejstret interesse for en foreslået fællesnordisk Tolkien-konference med deltagere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Diskussionen var ikke så meget "om", men gik mere i retning af "hvor kan vi sove og hvad med mad!" (på dette tidspunkt havde visse højtærede medlemmer ikke set en eneste leverpostejmad endsige lukket et øje!) I hvert fald kendte Sune en nedlagt skole i Sverige, som han gerne ville erklære egnet og finde ud af indkvarteringsmuligheder for, hvis/når det bliver aktuelt. Vi krydser fingre for, at det gør, for i mellemtiden er der sket det, at initiativtageren er blevet indkaldt til militærtjeneste. Ophavsmanden til ideen er nemlig Mikael Ahlström i Finland; formand for det succesrige Suomen Tolkien-seura, som på rekordtid har bevist sin eksistensberettigelse.

Under indvælgelsesproceduren var jeg beklageligvis fraværende fra møde-lokalet, og da jeg returnerede, var jeg kasserer! (OK, jeg havde faktisk bedt om det!) Indtil videre er det eneste, jeg har indkasseret dog kun været regninger, så jeg ser gerne en markant ændring på den front i fremtiden!

Og nu til toppen! Jeg tror, jeg roligt på alles vegne kan sige: Tak, Lars-Terje for dit gode initiativ og ihærdige virkelyst! Det var derfor helt naturligt, at han blev valgt til formandsposten og redaktør af Athelas - Congratulations!

En meget snakkesalig herre nede for bordenden var Kai Harrekilde-Petersen. Retfærdigvis skal der siges, at det lød meget fornuftigt, det han sagde, så jeg håber virkelig, vi kommer til at høre mange guldkorn fra den kant! Han stillede sig velvilligt til rådighed som kontaktperson og sekretær, med hovedvægten lagt på Sjælland. Vores mand på Fyn; Jørgen Mathiasen, meldte sig lige så frivilligt.

Men i og for sig ville alle gerne hjælpe til og bidrage med deres egen interessesfære for den gode sags tjeneste. Jeg takker endnu engang alle og specielt Lars Physant for hans gæstfrie tilbud om at lægge hus til det næste foreningsmøde i hans atelier og samtidig se udstillingen af originaltegningerne til Træer og Blade.

Efter alt dette var klokken blevet temmelig mange, jeg tror, den var 18.30, inden vi gik ud for at spise på det nærliggende "Vagabondo's". Bagefter var vi alle temmelig trætte, men inden vi skiltes lovede vi hinanden, at dette er noget, vi vil, og dermed vil vi gøre alt, for at det lykkes.

Her stoppede programmet dog ikke. Næste dag, 4. januar, var der "Audiomøde" på Danmarks Radio. Også det forløb "unexpected". Kl. 9.00 ringede jeg som lovet til Estrid Anker Olsen for at tjekke, om alt var OK. Men alas - alt var ikke OK! Af de 4 radioprogrammer som det var meningen, vi skulle høre, fandtes der kun det ene! De andre programmer var væk, som sunket i jorden, måske endda slettet! FEAR! FIRE! FOES! AWAKE! Jeg blev vågen! Men trods alt var det det vigtigste, der var tilbage, nemlig et program fra Bogcaféen hvor Ove Sprogøe så mesterligt havde læst op af Hobbitten. Hvorfor netop det program var så vigtigt at få lov til bare at høre, skal man faktisk en del måneder tilbage for at forstå helt til bunds. Jeg vil her citere fra min private brevsamling "Letters On Tolkien", hvad der startede denne jagt! Citat fra et brev dateret; Mølholt, den 6. maj 1992: "Jeg forstod ud fra vores samtale, at du også har hørt Tina Wilhelmsens indtaling af Hobbitten og Torben Hundahls af Ringenes Herre - Men er du klar over, at også Ove Sprogøe har læst et par kapitler af Hobbitten i radioprogrammet Bog-caféen i Danmarks Radio i 1982? Jeg har forgæves forsøgt at få fat på kopier af dette program - Kunne du mon hjælpe i den anledning?"

Disse linjer satte noget i gang (ganske vist langsomt - men alligevel!), som ikke bare handler om et radioprogram, men mere noget om mål og ønsker, og hvordan man når det i kraft af en indsats! Og så handler det om at turde samle sværdet op fra jorden, hvor det ligger, og svinge det i solen, så alle kan se én - se hvor det glimter og lyner!!

Vi mødtes altså kl. 10.00 på H.C. Ørsteds Vej 47 næste dag. Jeg ankom med underligt miksede følelser: Øv, vi kan kun komme til at høre ét program og juhuu, det er det med Ove Sprogøe! Som et plaster på såret fik jeg lov til at få det afspillet, og for en sikkerheds skyld tog jeg 3 bånd med! Det hjalp. Med andægtig mine overdrog jeg senere et meget værdifuldt bånd til Lars-Terje, efter næsten 8 måneder! AT YOUR SERVICE!

Det var alligevel turen værd. Synd for de af jer som ikke kunne komme! Estrid Anker Olsen var yderst behjælpelig med også mere verdslige problemer. Da ingen af os 5 fremmødte havde indtaget morgenmad endnu, entrede Lars-Terje og undertegnede DR's kantine. Inden den besindige jyde kunne nå at sige noget (han protesterede i al fald meget lidt), lænsede jeg nærmest hele udstillingen af brød, ost, marmelade, og kager med ordene: "I har vel spist?!" Gårsdagens magre traktement stod alt for klart i min dårlige samvittigheds erindring! Det var stadig langt fra en hobbit værdig, men det lagde dog bunden!

Et ustyrligt held ville, at et af de andre programmer, vi skulle have hørt, allerede via andre kanaler befandt sig, i Lars-Terjes enorme rygsæk, så efter Ove hørte vi J.R.R. Tolkien himself, fra et interview med Denis Gueroult.

Og sådan endte den konstituerende generalforsamling og "The Long-expected Party" lige så brat, som det begyndte. I uger havde vi ventet på denne dag med længsel, og pludselig var timen kommet, hvor vi skulle hver til sit igen. Men det var trods alt ikke helt "namárië!". Nu lød det tværs over gaden: "På gensyn!"

Og med disse ord tror jeg, at jeg vil slutte denne fornøjelige genfortælling. Som jeg engang skrev til en god ven (her i let omskrevet form): Må I finde, at alt I håber på bliver virkelighed, bliver det, og alt I frygter ikke gør!.......