Fra Athelas nr. 2, 1993, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Saurons lange arm

- reportage fra Sociedad Tolkien Española

En forårsaften henad midnatstid kunne man på en mørk, øde gade i Barcelona se to løbende skikkelser som var de forfulgt af Ringånderne selv. Var Saurons mørke kræfter da nået helt til Barcelona? Meget kunne tyde på det. To uger forinden var der faldet et pænt lag sne - for første gang i seks år! Der kunne ikke herske tvivl om, at det var Sauron, der havde manipuleret med naturens kræfter! Efter et par stormomsuste dage og silende regn havde det subtropiske klima heldigvis fået overtaget, og denne aften var temperaturen omkring de 14°C. De to løbende skikkelser var Pablo J. Ginés Rodríguez, 18 år, vordende journalist og formand for Doriath - en smial af Sociedad Tolkien Española - blandt sine venner også kaldt Azaghâl, Belegost-dværgenes herre, i selskab med eders udsendte reporter. Min studietur til Barcelona havde ført mig ud på denne hovedkuldse spurt for at nå aftenens sidste bus. Forud var gået fire timer fulde af begejstring og ægte Tolkien-entusiasme på en nær-liggende café, tilholdsstedet for Doriaths dværge og elverfolk. Spaniens Tolkienforening blev i 1991 stiftet af José Manuel Ferrández Bru og har i dag smialer over hele Spanien. Pablo fortalte levende, hvordan han som 11-årig pga. morens forbud havde været nødt til at læse Ringenes Herre i smug, og Morias Miner og orkernes frygtindgydende trom-mer - dum-bum, dum-bum! - var således blevet meget virkelig-hedstro, idet han samtidig med læsningen skulle vogte sig for moren! Pablo var for øvrigt overmåde begejstret for de spanske oversættelser af Tolkien, hvor oversætteren (under forskellige pseudonymer) havde anvendt en underfundig blanding af spansk og latinamerikansk, hvilket vakte en eventyrlig og tidsløs stemning omspundet af en sær uplacerbar mystik! - Faktisk endnu bedre end de engelske originaler! Men langt fra alle navne var blevet oversat. Eksempelvis havde Rivendell fået lov til at beholde sit (for spanierne meget elveragtige) navn, ikke mindst pga. dets længde hvis det skulle oversættes til spansk! Måske man kunne lære noget af det herhjemme i Danmark?! Pablo fremsatte for øvrigt også en meget interessant teori om dværgenes sprog khuzdul, som han mente havde stor lighed med baskisk! Vel vidende at Tolkien ikke havde noget større kendskab til dette sprog, da han i 1937-49 skrev på, hvad der skulle blive fortsættelsen til Hobbitten - mester-værket Ringenes Herre - så var denne oplys-ning måske alligevel værd at undersøge på nærmere hold...? Men efter vor udveksling af diplomatiske forbindelser (hvilket i praksis vil sige udveksling af Athelas med dets spanske modstykke Estel) faldt snakken naturligvis også på andre emner end Tolkien. En ting der havde undret mig meget under mit ophold i Barcelona var det pudsige i, at de af mine kammerater der kunne spansk ikke var i stand til at demonstrere deres store kunnen. Barcelona ligger nemlig i Catalonien, en selvstyrende provins, hvor den lokale regering med held har fremelsket catalansk (et romansk sprog der på mange måder minder om både fransk og spansk) frem for castiliansk (spansk som det tales i Madrid). Det var således de færreste, der ville snakke spansk, og Pablo var en af de få spaniere jeg mødte, der overhovedet kunne engelsk! Det må siges, at Catalonien oplever den modsatte verden af Franco-tiden! Pablo fortalte, at hans mor som var lærer under Franco var blevet påbudt at undervise på spansk, og i dag har den catalanske regering paradoksalt nok påbudt hende at undervise på cata-lansk! Derhjemme taler familien dog stadigvæk spansk, men de hører til et mindretal i det stadig mere løsrivelses- og EF-orienterede Catalonien. Jeg glæder mig til at møde Pablo igen en dag, for vores namárië, da jeg forpustet nåede min bus, var naturligvis ikke et evigt farvel med min nyfundne ven. Tværtimod; det var et på gensyn!

Lars-Terje Lysemose