Fra Athelas nr. 3, 1993, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Tolkien i oversættelse

Fra Brihøj til Dødebakken

Af Lars-Terje Øland Lysemose (fortsat fra Athelas 1)

Bree Hill/Bree-hill - Brihøj (RH1; 175/IG1; 218) . Jævnfør Bree, der er et keltisk ord med betydningen "høj, bakke".

Bree-land - Briland (RH1; 177/IG; 220) eller Breeland (Tom; 91), sidstnævnte er ligesom valgmuligheden mellem Bri og Bree (Tom; 113) formentlig opstået, fordi Gress-Wright ikke har korrigeret sin oversættelse med Nyrop Ludvigsens. At gengive den engelske udtale skriftligt på dansk er meget svært, hvorfor man kunne argumentere for at beholde den engelske stavemåde, men Bri er på den anden side ganske mundret, og vel det nærmeste vi kan komme på dansk.

Bridge Inn - Brokroen (RH3; 286/IG3; 367), der lå i Herredet .

Bridgefields - Bromark (RH1; 133/IG1; 164).

Brockenbores - Grævlingehus (RH3; 311/IG3; 398). Af det gamle engelske ord "brock" (=grævling) samt "bore" (=hul, boring, hule," hus").

Brown Lands - Det brune Land (RH1; 430/IG1; 535).

Buck Hill - Bukhøj (RH1; 122/IG1; 150). "Buck" kommer enten af oldengelsk "bucc" (=dådyr) eller af "bucca" (=han-ged) jf. Tolkiens Guide. Den danske oversættelse er således utrolig fin eftersom "buk" både kan anvendes om et dådyr og en ged.

Buckland - Bukland (RH3; 283/IG3; 364).

Bucklebury - Bukkenborg (RH1; 30/IG1; 35).

Budgeford - Bulnevejle (RH1; 133/IG1; 164). Det engelske "budge" refererer ifølge Guiden til Bolger-slægten (dansk "Bulner") og er et øgenavn, der refererer til familiens tykhed. Selv om Tolkien i sin Guide skriver, at slægtsnavnet Bolger bør forblive uændret, kan man derfor forsvare det danske Bulner med forbindelsen til familiemedlemmernes almindelige tykke, fede og bulne/svulmende kroppe. "Ford" betyder vadested, hvad der i mange gamle danske stednavne er blevet til "vejle".

Bywater - Sidenå (RH1; 36/IG1; 42).

Carrock - Carrocken (Hob; 127) eller blot Carrock (Hob; 268). Kommer af oldengelsk "carr" (=sten, klipppe) og "rocc" som også kan betyde klippe. I oldwalisisk betyder "carrecc" ligeledes klippe. Hvad Tolkien egentlig mente med denne kombination synes uklart, og det er formentlig også derfor, at Nyrop Ludvigsen undlod at oversætte dette navn. Men skulle man lave en lignende kombination på dansk (hvad man jo egentlig burde gøre for, at den danske læser kune få de samme associationer som originaludgavens) kunne man fx skrive Klippefjeld.

Causeway Forts - dæmningsfæstningerne (RH3; 91/IG3; 116).

Chetwood - Sjetskov (RH1; 177/IG1; 220). Tolkien anbefaler at bibeholde navnet, jf. Archet, idet betyd-ningen for længst er gledet bag Tågebjergenes dis (Guide). En udmærket fordanskning.

Cleft - kløften (RH2; 359/IG2; 460).

Cloudyhead - Skykrone (RH1; 324/IG1; 402).

Coldfells - Koldfjelde (RH3; 352/IG3; 451).

Combe - Tagene (RH1; 177/IG1; 220). Et ord

der er almindeligt i engelske stednavne med betydningen "dyb dal" (jf. Guide). Nyrop Lud-vigsens oversættelse af landsbynavnet kan derfor virke uforståelig. Hvorfor ikke Dybdal?

Crack of Doom - Dommedagsspalterne

(RH1; 81/IG1; 99).

Crickhollow - Krikgyden (RH1; 87/IG1;

107). Første del er gammel-engelsk, mens "hollow" betyder "hulning, sænkning, for-dybning". I Guide anbefaler Tolkien, at

første del bibeholdes, mens "hollow"

frit kan oversættes.

Dale - Dalen (RH1; 42/IG1; 50) eller

blot Dal (RH3; 371/IG3; 475).

Dark Tower - Det mørke Tårn

(RH1; 61/IG1; 74).

Dead Marches - Dødemarsken (RH1; 291) eller Sumpen (IG1; 361). En pudsig uoverensstemmelse mellem ordinærudgaven og den illustrerede Ingahild Grathmer-udgave. Sumpen er formentlig blevet korrigeret i paperback-udgaven på et eller andet tidspunkt, men fejlen eråben-

bart ikke blevet rettet i den illustrerede udgave.

Deadmen's Dike - Døde-mandsdiget (IG1; 348) eller Dødemandslandet (RH1; 281). Endnu en uover-ensstemmelse!

Death Down - Dødebakken (RH2; 161/IG2; 208).

Fortsættes...