Fra Athelas nr. 5, 1994, copyright Imladris - Danmarks Tolkienforening

Uppsala 17. til 20. juni

Mae govannen!

Hermed kan vi præsentere jer for festivalens foreløbige program. Det inde-holder væsentlige oplysninger til deltagerne, og vi beder jer om at læse det grundigt! Tøv ikke med at kontakte os hvis I har nogen spørgsmål. Der vil ikke fremkomme yderligere oplysninger, medmindre I henvender jer til os! VI HÅBER AT SE JER ALLE I UPPSALA! DET BLIVER HELT SIKKERT EN FANTASTISK OPLEVELSE FOR ALLE!!!

­ Tommy Silverros (redaktør) & Anders Stenström (producer).

 

FORELØBIGT PROGRAM

FREDAG: Velkomst kl. 18. I løbet af aftenen kunstudstilling og bar.

LØRDAG: Morgenmad 7.45-8.30, herefter en todelt blok med dels quenya og symposium, dels danseworkshop. Frokost 11.30. Festen begynder kl. 13.

SØNDAG: Morgenmad10-11.Todelt blok: dels symposium, dels film. Frokost 13-14. Herefter igen todelt blok med symposium eller drama-workshop. Om aftenen auktion og kl. 20 banket med underholdning.

MANDAG: Morgenmad 7.45-8.30. Dramaopførelse og quiz. Frokost.

 

Indblik: De basale ingredienser

Midtpunkt for festivalen er Midgårds Fylkings 21-års-jubilæum, om hvilket man kan læse meget mere i den vedlagte indbydelse. Deltagerne vil blive kørt til feststedet umiddelbart efter frokost den 18. juni; man kan regne med at være tilbage et sted mellem klokken 1 og 3 søndag morgen. Under festen er Midgårdsagtige klæder påkrævet! En enkel tunika eller lignende vil kunne gøre det, men du er nødt til at forsøge at se "Midgårdsagtig" ud.

En anden ingrediens i festivalen er Arda-symposiet. Det betyder, at der vil blive mulighed for at høre spændende foredrag om Tolkiens essay "On Fairy-stories" og om andre emner. Specielt vores æresgæst, Luigi de Anna, der vil tale om essayets relevans i dag. Der vil også blive en workshop, hvor nogle finner vil hungre efter at lære jer at tale rigtigt quenya.

En tredje ingrediens er de to offentlige udstillinger. Den ene kommer til at foregå på Carolina Rediviva (universitetsbiblioteket) og vil vise nogle af Uppsalas Tolkien-skatte: et brev skrevet af Tolkien, en førsteudgave af The Hobbit, Linguaphone-plader med Tolkiens stemme og meget mere... Den anden vil blive en kunstudstilling med billeder malet af Lars Physant og af Inger Edelfeldt. Desuden bliver der koncert, aften med bar, højtlæsning af The Lord of the Rings, quiz og mere til: læs bare videre!

 

Bliv aktiv: De praktiske workshops

I dramaworkshoppen vil du kunne deltage i en dramatisering af en episode fra Tolkiens legendarium. Stykket får præmiere på festivalens sidste dag. Der vil (om alt går vel) også blive en danseworkshop, hvor du kan lære de grundlæggende trin i middelalderdans. Fru Elwith, alias Eva Spångberg, fra Forodrim vil blive din lærer ­ Og muligvis mere endnu...

 

Drama!!!

Jeg har fået tildelt den opgave at lave en dramaworkshop, og jeg er meget glad for tanken om at kunne få mulighed for at arbejde med og, forhåbent-lig, inspirere andre entusiaster udi skuespilskunsten. Jeg har tænkt en del over det og har mere eller mindre bestemt mig for, at det skal blive en slags improvisations-workshop. Jeg har derfor tænkt mig at forklare noget omkring det at personificere sig med bestemte personer, og hvordan man bliver en anden person i et skuespil. Dette vil slutteligt blive fulgt op af en opførelse for alle de andre festivaldeltagere eller af en lille opførelse, som kun dramafolkene vil få at se. Dette er kort sagt, hvad jeg har planlagt, men det er ikke en endelig afgørelse, og der kan muligvis blive ændringer. Interesseret? Kontakt Kurt Nielsen, Blegevej 11, Mønsted, 8800 Viborg, tlf. 86 64 64 40. ­ Daeron, Kurt Nielsen

 

Bliv rig: Sælg dine egendele

Festivalen giver dig mulighed for at sælge dine gamle udgaver af De sorte rytterne, Lohikäärmevuori, avisudklip af Bakshi-filmanmeldelser, eller breve fra Tolkien. Overlad dine sager til festivalens auktion og gå hjem med stakkevis af silmariller! Af auktionsprisen går 15% til fordel for festivalen. Jo hurtigere du lader os vide, hvad du ønsker at sælge desto bedre: vi kan muligvis blive nødt til at begrænse antallet af salgsgenstande.

Hvis du foretrækker at sælge dine varer fra et salgsbord, vil du kunne få yderligere oplysninger, hvis du skriver eller spørger efter det!

 

Bliv beundret: Udstil

Nu har du mulighed for at bidrage med Tolkien-inspireret kunst til vores kunstudstilling. Pladsen er begrænset, så lad os det vide hvis du har noget at vise frem: først til mølle, først malet. Hvis dine kunstværker er til salg går 10% af salgsprisen til fordel for Nordens Tolkien-festival.

 

Find tilfredsstillelse: Køb den

Husk at medbring dine penge! (og at få vekslet til svenske kroner). Der vil blive et salgsrum, hvor du kan regne med at finde stakkevis af bøger, blade, plader, kunst- og håndværksprodukter m.m.

Der vil også blive en auktion, som vi håber vil omfatte en masse ønskvær-digt og spændende Tolkienalia. Dette kunne gå hen og blive din store chan-ce for at erhverve et brev fra Tolkien for slet og ret en sækful silmariller!

 

Opnå udødelig hæder: Hjælp os

For at festivalen skal kunne fungere, er din hjælp nødvendig. Der vil ikke blive nogen til at drive den ud over dens deltagere. Sig til nu hvis du ønsker at bistå. Ved din ankomst vil du så blive tildelt så heltemodige opgaver som at løbe ærinder, lave kaffe eller bemande et bord. Frivillig arbejdskraft er en af forudsætningerne for en vellykket festival!

 

Meld dig til!

Du bliver tilmeldt ved at betale. Du kan vælge imellem at deltage i hele festivalen eller opdele den på følgende måder:

a) Festivalen indtil festen lørdag..................................................................170 kr.

b) Festivalen indtil lørdag inklusive festen..................................................395 kr.

c) Festivalen fra søndag til mandag inklusive festen lørdag....................395 kr.

d) Festivalen efter festen(søndag til mandag)............................................170 kr.

e) Hele festivalen undtagen festen................................................................250 kr.

f) Hele festivalen med festen.........................................................................480 kr.

g) Alene festen................................................................................................300 kr. De der har indbetalt 170 kr. i depositum inden den 1. marts må betale rest-beløbet (af førnævnte priser) senest den 1. juni. Disse priser gælder til og med lørdag den 30. april. Hvis du allerde nu ved, at du kan komme, så meld dig til med det samme! Fra 1. maj forhøjes priserne nemlig til det følgende: a & d: 260 kr.; b & c: 495 kr.; e: 345 kr.; f: 580 kr. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 1. juni. Alle priser er i danske kroner og inklusive kost og logi (som nævnt i dette nummer af Athelas). I Danmark kan betaling ske via Imladris over girokonto 06 09 26 75. Husk at mærke girokortet "festival" samt hvilket alternativ du betaler for.

 

At komme i kontakt med hinanden: Sprog

Under festivalen vil vi forsøge at betjene deltagerne med information på quenya, skandinavisk (svensk-dansk-norsk), engelsk og finsk. Foredrag og workshops vil foregå på engelsk og/eller skandinavisk.

 

Hvordan man kommer dertil

Festivalen finder sted på Fyrisskolan ikke langt fra Uppsalas centrum, 20-25 minutters gang fra banegården. Den begynder fredag den 17. juni kl. 18 og slutter mandag den 20. ved middagstid. Fredag aften bliver der serveret te og et let aftensmåltid; vi regner med, at du allerede har fået aftensmad. Mandag er der frokost.

Hvis du ankommer eller rejser, mens festivalen står på, vil vi bedre kunne tage os af dig, hvis du fortæller os hvornår. Hvis der er risiko for, at du vil komme sent til festen lørdag, er det især vigtigt, at du giver os et praj, eftersom festen bliver holdt på et mere afsidesbeliggende sted.

Som sagt tilbyder vi gulvplads at sove på, men vi forventer, at du selv

medbringer soveudstyr. Hvis du ønsker mere komfortable soveforhold, kan du imidlertid blot fortælle os det, så vil vi sandsynligvis kunne hjælpe dig. Det samme angår evt. særlige behov: Hvis du er allergisk eller vegetar, risikerer du at sulte, hvis du ikke giver os besked, når du tilmelder dig!

Såfremt du har i sinde at blive en dag eller to i Uppsala eller Stockholm og gerne vil have selskab og/eller logi hos med-Tolkienianere, kan dette sand-synligvis også arrangeres ­ igen ­ hvis du blot lader os det vide på forhånd.

De syv selskaber

Du vil sikkert gerne på forhånd have lidt at vide om de syv Tolkien-selskaber, der står bag Nordens Tolkien-festival. Følgende kortfattede oversigt vil i det mindste kunne give dig nogle grundlæggende fakta.

Det er nærliggende at begynde med Midgårds Fylking (fylking = møn-

string), eftersom deres 21-års-jubilæum er midtpunkt for vores festival. Dette er et hemmeligt selskab, en sort boks åbnet for os andre for et fascinerende glimt blot én gang om året ved en fest: derfor, hvis min redegørelse er forkludret, så er det ikke min skyld!

Midgårds Fylking blev grundlagt (i 1973, som den opmærksomme læser allerede vil vide) af syv skolekammerater, som udgjorde det oprindelige Råd. Selskabet består af en række slægtskaber, hvert af disse arrangerer en årlig fest. Festen arrangeret af Gondor er almindeligvis den, som de andre Tolkienforeninger bliver indbudt til, men hvert syvende år bliver vi i stedet inviteret til en jubilæumsfest, det storslåede resultat af slægternes fælles kræfter. Ved deres fester forventes medlemmer at spille deres tildelte roller i et almindeligt sceneri, der foregår i tiden efter Ringkrigen. Kong Aragorn, en af stifterne, regerer stadig i Gondor. På den måde har Midgårds Fylking med god sans for humor såvel som sjov, udviklet sin egen særegne kulturelle tradition. For at gå til yderligheder, så er Midgårds Fylking faktisk ikke en Tolkienforening: i det givne sceneri er J.R.R. Tolkien uhørt! Men det er bestemt en forening af Tolkien-elskere. Der er sandsynligvis noget i størrelsesordenen af 100 medlemmer (medlemslisten holdes naturligvis hemmelig), og de fleste bor formentlig i Uppsala.

Skønt navnet Angmar lyder skrækindgydende, er det slet og ret en hen-tydning til Malmö. Det var oprindeligt et len i Forodrim, men blev i 1987 skabt på ny som et uafhængigt demokrati. Over årene (før og efter løsrivelsen) har folkene i Angmar, der nu tæller henved 100, skabt megen positiv publicity for Tolkien og Tolkien-fandom gennem biblioteks-udstillinger og andre manifestationer. Om sommeren tiltrækker deres bøgeskovfest Tolkienianere fra nær og fjern.

Arda-sällskapet blev grundlagt i 1983 med det ene mål for øje at udgive Arda, det skandinavisk-engelske Tolkien-tidsskrift (eller årsskrift, som det forsøges at gøre det til), et foretagende der, ligesom Angmar, begyndte inden for Forodrims regi. Selskabet er i virkeligheden en redaktion med syv medlemmer (i Uppsala, Stockholm og Trondheim): Man kan altså ikke blive medlem, men man kan købe Arda. Selskabet engagerer sig ikke i fester og andre tosserier, men fra tid til anden har det arrangeret De Internationale Arda-symposier. Fra nu af er Arda-symposiet tænkt at skulle være en del af Nordens Tolkien-festival.

Modsat disse tre foreninger har de følgende fire alle udviklet (eller, i

Imladrises tilfælde, er ved at udvikle) en slags "lokalafdelinger" inden for deres organisation.

Den ældste er Forodrim, stiftet i 1972. Som navnet antyder er Forodrim et folk af Tolkien-læsere, med egen lov, med tre rangklasser (menige, ridder-skab og Råd), med gilder osv. Inden for dette ene folk er der mulighed (først og fremmest i særlige gilder) for at dyrke og udvikle elvernes, hobbit-ternes, troldenes og de mange andre væsners traditioner; den officielle kultur (kalender, mindehøjtider...) er Det Forenede Kongeriges, og Det store Råd regerer i kongens fravær. Alligevel er Forodrim ikke helt og holdet et Tolkienselskab. Medlemmer skal anvende Midgårdsnavne, men disse stammer ofte ikke fra Tolkiens værker. Lokalafdelingerne kaldes for len. Der findes tre, nemlig Mithlond (i det sydvestlige Sverige), Tol Nimfalas (i England) og Dorath Annûn (i USA). Størsteparten af de 140 medlemmer bor imidlertid på egnen omkring Fornost Erain, Stockholm.

Arthedain blev grundlagt i 1981. Et relativt lille antal hårdtarbejdende entusiaster bar det store læs i mange år, men nu har Arthedain omtrent lige så mange medlemmer som Forodrim. For tiden er der to lokalafdelinger: Talath Aer i Oslo-områet og Mithlond i Bergen (ja, bare for at forvirre bruger de det samme navn som i Göteborg). De fleste aktiviteter i foreningen foregår i disse to klubber og består typisk af aftener med foredrag, diskussioner og almindelig udveksling af Tolkien-oplevelser; kun i mindre grad genskabes traditioner fra Midgård. Det vigtigste i Arthedains regi er deres tidsskrift Angerthas, der stadig forsvarer sin position som Nordens bedste Tolkienblad.

Med godt og vel 300 medlemmer siges Suomen Tolkien-seura (Tolkien-sällskapet i Finland) at være den næststørste Tolkienforening i Europa, hvad der ikke mindst er imponerende, når man tænker på, at foreningen først blev stiftet i 1992 på Tolkiens 100-års-fødselsdag. At fejre denne dag er allerede blevet en tradition i foreningen. Der findes 11 lokalafdelinger, smialer, og foreningen udgiver også et tidsskrift, Legolas , der indeholder fantasy- og science fiction-relateret stof; nogle af smialerne har også egne publikationer. Foreningen ventes at finde et Tolkien-navn inden længe.

I Danmark blev Tolkiens Følge stiftet den 22. september 1992, et par måneder senere efterfulgt af Danmarks Tolkienforening. De to blev snart slået sammen og har nu samlet ca. 80 medlemmer og taget navnet Imladris. Medlemmerne er spredt over hele landet, der arrangeres lokale møder, og en eller anden form for lokalafdelinger vil sandsynligvis vokse op. Ligesom Angmar har Imladris fået megen preseomtale. Og ligesom Arthedain har foreningen et godt Tolkien-blad, der hedder Athelas . Imladris fortjener også den hæderfulde bemærkning, at foreningen har spillet en afgørende rolle i skabelsen af Nordens Tolkien-festival.

Det bør måske understreges, at skønt nogle af disse foreninger anvender navne eller tilnavne, som kan synes at ligne nationalitetsbetegnelser, så henviser de blot til foreningernes officielle sprog og administrative adresser. De er ikke egentlige nationale selskaber: Opnåelse af medlemskab har ikke nogen forbindelse med hvor man bor, og lokalafdelinger nyder samme rettigheder, uanset hvor de befinder sig.

­ Beregond, Anders Stenström

 

Foredrag

Luigi de Anna, lærd æresgæst.

Luigi de Anna er født i Italien i 1946. Han har studeret ugrisk filologi og fik sin doktorgrad i dette emne. Siden 1973 har han været ved Åbos Universitet i Finland, hvor han nu er lektor i italiensk og docent i kulturhistorie.

Som en stor Tolkien-elsker har han på finsk afstand set modtagelsen af Tolkien i Italien såvel som i Norden. Hans novelle Al di là della porta var en af tre vindere af en italiensk Tolkien-pris i 1982. Og i 1992 var de Anna en af ophavsmændene til "Tolkien Phenomenon"-konferencen ved Åbo Universitet, den direkte forløber for Nordens Tolkien-festival.

 

Toni Edelmann, optrædende æresgæst.

Toni Edelmann er finsk komponist, mest kendt for sin musik til den finske tv-serie over Ringenes Herre. Han er født i 50'erne og allerede et stort navn i den finske teaterverden. Toni har i sinde at besøge festivalen og ikke blot tale om teaterstykket og serien men også optræde med levende sang og musik sammen med seks børn.

 

Foredrag modtages gerne

Tolkiens essay "On Fairy-stories" er en central tekst for forståelsen af nogle af hans vigtigste tanker. Derfor sættes denne tekst i fokus på Arda-sym-posiet. Bidrag til et hvilket som helst emne, der har forbindelse med "On Fairy-.stories" vil være velkomne, hvad enten de er omfattende studier eller kortfattede tanker. Hvis pladsen tillader, vil vi også gerne modtage foredrag om andre aspekter udi Tolkiens verden. Deadline for indsendelse af udkast til foredrag var den 1. marts, men der er stadig plads til flere talere på vores plan, så saml dine tanker og stil op! Henvendelser til Anders Stenström.

 

Et billedunivers!

Udstilling af billeder til Træer og Blade af Lars Physant

At illustrere et så fantastisk billedunivers som Tolkiens er ikke nogen let opgave at blive stillet. Ikke desto mindre har kunstneren Lars Physant gjort sit arbejde med bravour, og vi er bestemt beærede over at kunne få lov til at præsentere jer for hans farveportræt af J.R.R. Tolkien og hans 37 sort/hvide tegninger til Tolkiens Træer og Blade sammen med Inger Edelfeldts forunderlige billeder på Nordens Tolkien-festival.

Lars Physant, som er født i 1957, er professionel kunstner og har haft adskillige seperatudstillinger i Danmark og tillige været repræsenteret i Luxembourg, Italien, Tyskland og Norge. Dette er imidlertid hans første udstilling i Sverige, og vi håber bestemt, at I vil nyde hans fantastiske billeder.

Om det at tegne til Tolkien fortæller han selv: "Det nåleøje Tolkien stiller op, har jeg indtil videre prøvet at liste 37 'kameler' igennem ­ ikke mindst ved at studere Tolkiens egne tegninger, specielt til Hobbitten. Ligeledes har jeg i mange af mine tegninger prøvet at forestille mig, hvorledes Tolkien selv ville have udført billedet, hvis han havde haft tegneteknik til det. Jeg har også prøvet at gå et par skridt videre end Tolkien selv ved ikke blot at foreslå udsigter i en sammenhængende geografisk verden, men også give indblik i det, som Tolkien kalder det 'sekundære' ­ nemlig det tanke-univers som opstod i mig selv, da jeg læste bogen." Lars Physants temaer er dybt inspirerede af de danske guldaldermalere, Eckersberg, Købke, Lund-bye og Dreyer. Han er også påvirket af de britiske virtuoser udi akvarel-landskaber: Turner, Cotman og Girtin. Og Vermeer van Delft er Lars Physants helt, når det drejer sig om portrætter (så vel som landskaber). Den særlige stemning i billeduniverset er også præget af Van Morrisons musik, der er "som rindende vand fra en dyb kilde."

Ebbe Kløvedal Reich, som har sit mellemnavn fra elverfolkets frodige land, fortæller: "Alfeland, som nogen (slapt og upræcist) kalder Eventyr-land, er ikke bare et drømmeland, vi finder på for sjov for at få små børn til at sove eller for at slå tiden ihjel. Alfeland er de steder, hvor alfers og lignende væseners liv udspiller sig, lige så konkret og lovbundet som menneskelivet ­ blot i en virkelighedsdimension, der ligger noget fra og skævt i forhold til vores sædvanlige. Det sker ind imellem, at Alfeland og vores dagligverden skærer hinanden, så man kan være begge steder på samme tid. Men aldrig ret længe ad gangen. Bagefter kan man digte et eventyr eller tegne en tegning om det, man oplevede. Og hvis man gør sig ordentlig umage, kan andre mennesker ane, hvad det drejer sig om. Kun ane. For Alfeland ligger som sagt i en anden virkelighedsdimension. At det forholder sig sådan, er J.R.R. Tolkien og Lars Physant aldeles enige om. Lars's tegninger fremmaner med kærlighed og præcision ingenmands-landet mellem de indre og de ydre landskaber. Stedet, hvor Alfeland og menneskeland skærer hinanden. Målet, for både Tolkien og Lars, er at fremkalde den særlige form for lykke, som Tolkien i fortællekunsten benævner eukatastrofen, den lykkelige slutning ­ og glæden ved at føle den som sand og følgerigtig. De lykkelige glimt af Alfeland, som Lars afbilder (uden at forråde vores egen verden), rummer selvsagt en protest mod tidsalderen og dens billeder. Som Tolkien påpeger: 'I Alfeland kan man godt forestille sig et uhyre, der bor i et slot så rædsomt som et mareridt (for sådan holder uhyrer af at bo), men man kan ikke forestille sig et hus bygget med gode hensigter, det være sig en kro, et herberg eller en god og dydig konges borg, som alligevel er kvalmende grimt - hvis det altså er bygget før vor tid!' Men det gode budskab og glæden, som er 'seglet på den sande alfehistorie' (Tolkien), er langt mere betydningsfulde end protesten. For uden den glæde kan vi alligevel ikke lave om på noget."

Lars Physant er medlem af Imladris, og vi håber, at han vil kunne deltage på festivalen og fortælle os meget mere om sine forunderlige billeder.

­ Lars-Terje Lysemose

 

Udstilling af Midgårdsscenerier af Inger Edelfeldt

Jeg er født i Stockholm ­ hvor jeg stadig bor ­ i 1956. Jeg er selvlært og foruden at være bogillustrator har jeg også været professionel forfatter siden 1977. Mine bøger strækker sig lige fra billedbøger for små børn til romaner og noveller for voksne. I 1988 og 1989 udgav jeg også to tegne-serier for voksne.

Da jeg var 14 år gammel læste jeg første gang Tolkiens Ringenes Herre. Den gjorde stort indtryk og inspirerede mig utrolig meget. Da jeg blev 16, malede jeg min første akvarelserie af scener, eller snarere personer, taget fra Tolkiens værker. Det var sikkert kontrasten mellem godt og ondt, lys og mørke, spøgelsesagtig ødemark og idyl, som inspirerede mig mest. En af mine yndlingspersoner var, og er forblevet, Gollum. Jeg har også mange gange forsøgt at tegne elverne, men de endte altid med at ligne statuer af marmor med øjne som glasperler og hår som hugget karamelsovs. Orkerne var et andet problem. Hvordan så de egentlig ud?

I 1977, da jeg netop var begyndt at arbejde som professionel illustrator, tegnede jeg omslagene til en ny svensk udgave af Ringenes Herre. I 1982 mødte jeg Rayner Unwin (fra forlaget George Allen & Unwin) i Stockholm. Han så på mine billeder, og nogen tid senere blev det aftalt, at jeg skulle levere 12 akvareller til 1985-udgaven af The Tolkien Calendar. På det tidspunkt var elveren Legolas blevet en eller anden blegnæbbet indianer, og orkerne var blevet forbrændte, gummiagtige, grå-sorte væsner med røde øjenrevner og grisetryner.

En sjov ting ved kalenderen er, at da jeg manglede en model, brugte jeg mig selv eller venner. En sød, lille og venligtudseende veninde poserede for alle de nedslagtede orker ved Boromirs død. Jeg selv poserede for Gollum, idet jeg lavede grimasser foran et spejl. Det var virkelig sjovt, nu jeg tænker tilbage på det. Gode gamle Gollum fik sin fissssk.

­ Inger Edelfeldt

Transport

Folket i Angmar indbyder hermed vore frænder i Imladris til at dele trans-port med os til Uppsala. Enten med bus eller i biler for at holde omkost-ningerne nede. Afstanden mellem Malmö og Uppsala er 750 km, og det tager mindst 7,5 time at køre derop uden pause. Det betyder, at vi vil være nødt til at starte tidligt om morgenen. Hvis du er interesseret, så giv lyd med det samme! Specielt hvis du kan få fat på en billig bus, eller hvis du har stort kørekort. Kontakt Tommy Silverros, Producentgatan 9, S-215 82 Malmö, tlf. 00 46 40 13 25 10.

 

Henvendelser

Spørgsmål vedrørende festivalen kan rettes til enten Anders Stenström, Götgatan 20C, S-752 22 Uppsala, tlf. 00 46 18 50 84 05 eller til Lars-Terje Lysemose, Mølholtvej 90, 9300

Chart.dk