J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Ringenes Herre-tema i Fredericia
Af Lars-Terje Lysemose
17. maj 2004
"De 12-16 årige fredericianere får denne sommer mulighed for at producere deres egne spidse elverører, troldefødder, monsterfingre eller orkehænder. Workshoppen 'Ringenes Herre - special effects´ er en af nyhederne i dette års udgave af Fredericia Kommunes Sommersjov," skriver Christian I. Nielsen i Fredericia Dagblad 11. maj.
"(...) Fredericia Biblioteks tilbud om at ride med på Ringenes Herre-bølgen ved at arbejde med gips og latex, ligesom de professionelle effektmagere gør, når de laver effekter til film og teater, er i og for sig en atypisk aktivitet i Fredericias Feriesjov. Forstået på den måde, at man både i forbindelse med Sommersjov og Efterårssjov - der begge henvender sig til de 6-18 årige - især lægger vægt på egentlige fysiske aktiviteter," skriver avisen.
Der er tilmeldingsfrist torsdag den 3. juni. Yderligere oplysninger om Sommersjov fås på telefon 40 59 68 71.