J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Christopher Lee synger heavy metal
Af Lars-Terje Lysemose
28. november 2004
"Efter den aldrende filmlegende Christopher Lees glansrolle som troldmanden Saruman i »Ringenes Herre« filmene var han vel oplagt. Men alligevel, at han har sagt ja!?
Til hvad?
Jo, filmtroldmanden har givet tilsagn om at synge med på det italienske fantasy heavy metal band Rhapsodys nye single »The Magic Of The Wizard’s Dream« (»Troldmandens magiske drøm«, red.).
Ganske vist er en del af sangerne i de ældre rockbands nået godt op i årerne, men mon alligevel ikke Christopher Lee er den første 82-årige, der indspiller en duet med en Heavy Metal sanger (Rhapsody’s Fabio Leone)."
Sådan skriver B.T. 28. november. Læs mere i B.T.
Christopher Lee har i øvrigt også medvirket på det seneste album fra The Tolkien Ensemble. Det er dog langt fra i heavy metal-genren.