J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Efterladte historier anmeldt i Jyllands-Posten
Af Lars-Terje Lysemose
28. november 2004
"(...) Efterladte historier er en samling af nogle af de talrige fragmenter, noter og appendikser, som Tolkien aldrig selv brugte til de to tidlige værker, og som heller ikke indgik i Silmarillion, som blev sammensat af sønnen efter faderens død, og som Tolkien i øvrigt selv anså for sit egentlige hovedværk (...) Det er derfor lidt af en tilsnigelse, at Gyldendal lader den originale titel på denne samling fragmenter, som Christopher Tolkien kaldte Unfinished Tales - altså uafsluttede historier - blive til Efterladte historier. Det kunne få den potentielle læser og bogkøber til at tro, at her har man at gøre med en samling fuldstændige tekster, som blot har ventet på udgivelse. Altså med andre ord et fiffigt salgstrick."
Sådan skriver Lars Ole Sauerberg i en anmeldelse i Jyllands-Posten 25. november og konklusionen er klar:
"(...) Danske Tolkien-fans må naturligvis også have Efterladte historier, som jo altså egentligt er uafsluttede historier, for de fylder en mængde huller ud i de tre store værker. Men i betragtning af, at der er gået 24 år siden den engelske originaludgivelse, kunne Gyldendal godt have brugt lidt mere tid og energi på kvalitetskontrollen."
Læs hele anmeldelsen i Jyllands-Posten.
Fakta: J. R. R. Tolkien: Efterladte historier (Unfinished Tales, 1980) På dansk ved Jan Lyderik. 544 sider, 375 kr. Gyldendal.