J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Tolkien Estate vinder retten til Tolkiens navn på nettet
Af Lars-Terje Lysemose
26. januar 2004
"Boet efter forfatteren J.R.R. Tolkien, manden bag bl.a. Ringenes Herre, har fået FN-systemets ord for, at det har ret til at anvende domænenavnet www.jrrtolkien.com. FN-organisationen World Intellectual Property Organization (WIPO) har afgjort, at navnet skal overdrages til det selskab, der har rettighederne til den britiske forfatters værker. Web-adressen blev oprindeligt registreret af det canadiske selskab Alberta Hot Rods. Ifølge voldgiftsmand Alistair Payne har Alberta Hot Rods hverken berettigede rettigheder til eller interesser i navnet."
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et nyhedstelegram fra AP den 26. januar.
"(...) FN-voldgiftssystemet, der blev etableret i 1999, sætter de, der mener at have ret til et bestemt domænenavn, i stand til at få det tilbage uden at skulle udkæmpe et bekosteligt juridisk slag ved domstolene eller betale store pengebeløb. En lang række berømtheder har således allerede erobret internetversionen af deres navne tilbage fra Alberta Hot Rods eller manden, der står bag, Jeff Burgar."
I Politiken skriver Sisse K. Ibsen 24. januar om samme sag, at "(...) Skriver man jrrtolkien.com i en internetbrowser og tror, at man kommer til et website om forfatteren til verdenssuccesen 'Ringenes Herre', bliver man slemt skuffet. Jrrtolkien.com viser i stedet videre til et amerikansk site om kendte, læs: smukke skuespillerinder. Men snart ikke længere, for boet efter forfatteren har vundet retten til netadressen, og folkene bag skuespillerindesitet www.celebrity1000.com skal nu afgive adressen."
Læs artiklerne i deres helhed i Jyllands-Posten og Politiken.
Historien melder i øvrigt ikke noget om, hvordan det forholder sig med retten til det danske domæne jrrtolkien.dk.