J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Fan af Tolkien: Manzini alias Kristoffer Bolvig Hyldgaard
Af Lars-Terje Lysemose
8. juni 2005
"Man kan sagtens være sød, selv om man er en sej rapper.
Beviset kommer fra Århus - i form af den 15-årige albumaktuelle Manzini. Trods dreadlock-frisuren er han en kernesund og sød ung mand fra en solid baggrund i det velstillede Århus Nord. Faderen er overlæge og moderen er forskningsassistent og hjemmegående.»Jeg er opvokset i en murstensvilla med fire ældre søstre,« forklarer Manzini, som i virkeligheden hedder Kristoffer Bolvig Hyldgaard og går i ottende klasse. I denne uge udkom hans debut-album »Den vilde side« med danske rap-tekster. Tekster som Manzini selv har været med til at skrive. Teksterne er rimelig følsømme - handler om angst, kærlighed og også om fester og om, hvor lækre piger er. Selv om der sniger sig et enkelt fuck eller to ind i teksterne, er der meget langt til gangsta rap her," skriver Frodi Holm Knudsen i B.T. 2. juni.
Af interviewet fremgår det bl.a. også, at Manzini elsker at læse bøger som Harry Potter og Ringenes Herre.