J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Tolkien-quiz for skolebørn
Af Lars-Terje Lysemose
24. juni 2005
"Ved du alt om Ringenes Herre? Eller er Andeby-ekspert? Steen og Stoffer-fanatiker? Kan du læse indenad, f.eks. læse en brugsanvisning og forstå den? Kan du finde den bog, du har brug for? Eller ved du alt om f.eks. hajer, dinosaurer, heste, hunde eller edderkopper? Så er der rig mulighed for at vise andre, hvad du dur til."
Sådan skriver Edith Rasmussen i Jyllands-Posten 23. juni, og her kommer så forklaringen:
"(...) Saml et hold på fem personer fra klassen, og tilmeld jer under et selvopfundet holdnavn til bibliotekernes nye quiz smart-parat-svar. Quizzen foregår d. 26.8. 2005. Der er først indledende runder og siden finale, hvor vinderholdet her går videre til regionsrunden i september måned. Tilmelding - med holdnavn, skole og kontaktperson – skal ske senest den 16.8. på de biblioteker, der er vært for de indledende runder i hvert lokalområde. Se om jeres bibliotek er med på hjemmesiden www.smartparatsvar.dk. OBS! Der er begrænset antal deltagerhold, tilmelding sker efter først-til-mølle princippet!"
Læs mere i Jyllands-Posten og på hjemmesiden for Smart-Parat-Svar!