J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Information fra Imladris - Danmarks Tolkienforening
Af Anders Jensen
11. september 2005
Til alle registrerede medlemmer på imladris.dk's forum samt modtagere af imladris.dk' nyhedsbrev.
(NB. De som har modtaget dette pr. mail vil nok have opdaget at det ikke gik så godt med at få indsat teksten, vi beklager.)
Som nogle nok har bemærket har vi haft besøg af en yderst uvenlig person på vores forum. Derfor er det gamle forum nu historie og vi har fået et nyt og mere sikkert forum stablet på benene. Vi beklager meget situationen, men hvis i vil vide mere er i velkomne på det nye forum til en snak om hackere, sikkerhed og backup.
For at kompensere for hele misæren har vi brugt de sidste dage på at få mere indhold på siden, især har vi fokuseret på at Imladris igen er en aktiv forening. Det er nu muligt at blive medlem af Imladris - Danmarks Tolkienforening hvorved man kan opnå visse fordele. Alt sammen kan i selvfølgelig læse mere om på http://www.imladris.dk.
Nu skal vi selvfølgelig ikke glemme at nævne hvad vi har brugt tiden på. Et besøg på vores nye forum vil afsløre nye quizzer, Tas har endda snakket om at begynde at tælle point så vi skulle gerne snart se en helt anderledes kamp i quiz-forummet. Ligeledes har vi relanceret nogle af de emner der tidligere har været talt om på vores forum, så hvis du kom sent ind i debatten på det gamle forum har du nu chancen igen. Vi opforderer alle til at komme og deltage så vi kan få et aktiv forum som vi havde engang, vi er nogle der husker februar måned med en klump i halsen og tårer i øjenene.
Vi skal lige huske at gøre opmærksom på at det er nødvendigt at folk opretter sig som forumbruger på ny da vi har valgt ikke at overføre de gamle brugere. Kom derfor straks ind på forummet og registrer dit yndlings brugernavn.
Udenfor forummet sker der også sager. Vi har gang i flere spændende (men hemmelige) tiltag som i nok skal komme til at høre mere om senere, og sørme om vi ikke også har fået lidt mere indhold på siden. Flere sektioner vil i den nærmeste tid blive udvidet så følg endelig udviklingen. Vi har blandt andet udvidet vores spørgsmål og svar sektion. Det skal for en god ordens skyld nævnes at vores vedtægter ikke er kommet online endnu, men de kommer senest onsdag.
Som den sidste ting håber vi på at kunne uddele lidt ekstra merchandice, følg med på forummet for mere information.
Vi håber på at se jer på forummet i nærmeste fremtid!
Med venlig hilsen
Imladris.dk administrationen, Rådet og medlemmerne.