J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
KLØVEDALS UDLÆGNING
Af Lars-Terje Lysemose
6. december 1998
Berlingske Tidende havde den 6. december 1998 en artikel af Michael Christoffer Svendsen om "Udødelige hobbitter," hvor bl.a. Ebbe Kløvedal Reich blev citeret. Berlingske skriver, "Og netop spillet mellem hobbithelten Frodo og utysket Gollum, er noget af det, der gør det nemt at identificere sig med historiens karakterer, mener Ebbe Kløvedal: 'Frodo er jo den, man identificerer sig med i al hans tumpede provinsialisme. I det hele taget er hobbitterne jo en meget god beskrivelse af danskerne; sådan nogen små bonderøve, hvor ingen rager specielt højt op, men som dog er gode nok på bunden. Men den mest spændende figur, det er Gollum. Hans ondskab er af en så tvetydig og tåget art, at han bliver et meget godt billede på, hvad de fleste af os går og gemmer på i vores skyggesider. Man kan nok småfilosofisk sige at Frodo og Gollum er samleportræt af mennesket.'"