J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Christian Rasmussen: Ekspert i Ringenes Herre
Af Lars-Terje Lysemose
17. november 2005
“Hvem er klogest i landet her? 10 forventningsfulde finalister – tre piger og syv drenge – står klar til at dyste om titlen som Danmarks Klogeste Barn 2005.”
Sådan skriver Frodi Holm Knudsen i B.T. 9. November og forklarer, at “(…)Hver for sig er de alle sammen vindere, for de har alle vundet en af de indledende runder. Senest Thomas Fischer Biede fra Ballerup med speciale i japanske tegneserier (…) Modstanderne er Daniel Niebuhr, Brøndby, der er ekspert i verdens flag, Mads Thingholm fra Bogense, som har brilleret med sin viden om Napoleonskrigene, Jakob Freisleben, Karlslunde, der er helt hjemme i bilens historie, cykelsportsentusiasten Simon Simonsen fra Herning, balletspecialist Dana Stewart, Frederiksberg, og Mathias Ørsted Christensen, Rudkøbing, som er ekspert i herrelandsholdet i håndbold.
Koldingenseren Julie Damborg og Emilie Rune Hegelund fra Glostrup risikerer et spændende opgør, for de har begge forfatteren Lene Kaaberbøl som deres speciale, og slutteligt har vi Christian Rasmussen fra Maribo, med speciale i Ringenes Herre.”
Konkurrencen blev vist på TV Danmark kl. 20 samme aften.