Nyheder

Bag om Narnia, C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien

Af Lars-Terje Lysemose

10. februar 2006

“Når der ikke er andre, som vil skrive de bøger, jeg ønsker at læse, må jeg jo selv gøre det. Sådan har C.S. Lewis begrundet, at han skrev Narnia-bøgerne. Det fortæller, at han anså dem for at være lige så meget for voksne som for børn, for han var rundet de 50, da han skrev dem.

Det hænger fint sammen med, at han mente, at et menneske har flere aldre i sig. Han har udtrykt det på denne måde: "Jeg mener ikke, alder betyder så meget. Dele af mig er stadig 12, og jeg tror, at andre dele allerede var 50, da jeg var 12."

Desuden mente han, at børnelitteratur kun er god børnelitteratur, hvis den også kan læses af voksne. Om det har han sagt: "Ingen bog er i virkeligheden værd at læse, når man er 10, hvis ikke den er lige så meget (og ofte mere) værd at læse, når man er 50."

Narnia-fortællingerne hører til eventyr-genren, den del, der kaldes fantasy. Den form for litteratur var C.S. Lewis selv glad for at læse, men han havde ikke altid haft det godt med det:

"Da jeg var 10, læste jeg eventyr i hemmelighed og ville have skammet mig, hvis jeg var blevet opdaget. Nu, da jeg er 50, læser jeg dem åbent. Da jeg blev voksen, voksede jeg fra barnlige ting, også frygten for barnligheden og ønsket om at være åh så voksen."

Sådan indleder Ove Klausen en artikel om Narnia og C.S. Lewis I Fyens Stiftstidende 25. januar.

“(…) Evnen til at finde på fantasifulde fortællinger havde C.S. Lewis allerede som barn. Hans mor var bange for, at han og hans bror skulle blive syge. Bare det regnede, måtte de ikke komme ud. De tilbragte derfor mange timer inden døre, hvor de fik tiden til at gå med at leve i en fantasiverden, som især C.S. Lewis opfandt og fortalte historier om.

De opholdt sig som regel på loftet, som var med lange gange og mange spændende rum. Når C.S. Lewis fortalte historier for sin bror, sad de ofte i mørke inde i et stort træklædeskab, som stod på loftet og var lavet af deres bedstefar. Det er interessant, fordi C.S. Lewis lader den første indgang fra vores verden til Narnia gå gennem et gammelt klædeskab på et stort loft,” skriver Ove Klausen bl.a. og kommer også ind på forholdet til J.R.R. Tolkien:

“(…) Løven, heksen og garderobeskabet er nu placeret som bind 2 i Narnia-serien, men det var den, han skrev først. Han læste manuskriptet højt for Tolkien. De var nære venner og vant til at mødes - ofte sammen med andre - for at læse og diskutere det, de hver især var i gang med at skrive.

Selv om Tolkien holdt meget af eventyr, brød han sig ikke om Løven, heksen og garderobeskabet. Han mente, det var noget roderi at lade fantasivæsner, skikkelser fra forskellige mytologier og julemanden optræde sammen.

C.S. Lewis tog Tolkiens kritik alvorligt og var indstillet på ikke at forsøge at få bogen udgivet. Men andre af hans venner opmuntrede ham til at udgive den. Han var blevet færdig med den i marts 1949, men den udkom ikke før 1950. Da havde han allerede skrevet to bind mere, og resten fulgte hurtigt efter. Sidste og syvende bind udkom i 1956.”

Læs hele artiklen i Fyens Stiftstidende.

Ove Klausen er i øvrigt også cand.mag. og arbejder som informationsmedarbejder på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor i Randers.

Links:
http://www.fyens.dk/