J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Digitale feriedage: Ringenes Herre 4
Af Lars-Terje Lysemose
5. august 2006
“’Ringenes Herre 4’ består af 838 tegninger, som afgjort ikke er set før: helten Aragon bliver f.eks. hårdt såret, mens våbenbroren Legolas misser med sin ellers træfsikre bue og pil. Manuskriptforfatter, instruktør og animator Zach Hansen på 13 år beskriver tegnefilmen som en »stor katastrofefilm«.”
Sådan indleder Jens Beck Nielsen en artikel i Berlingske Tidende 5. juli.
“(…) Zach og 29 andre drenge og piger fra fjerde til sjette klasse sidder stålsatte foran skærmene til »Computer Camp« på Islands Brygge. Navnet dækker over et kursus på to dage, som Center for Informatik under Københavns Kommune arrangerer sammen med Gabriel Jensens Feriefond. Formålet er at vende underholdningsstrømmen sådan, at børnene producerer deres egne tegne- og animationsfilm frem for at være rene forbrugere. Det foregår alt sammen under opsyn og vejledning af kommunale fagfolk og lærerstuderende fra Zahles Seminarium. Guleroden for sidstnævnte er en erfaring, som de sjældent kan få på seminarierne. Zach deltager for andet år i »Computer Camp«. Han drømmer nemlig om at blive en dygtig animator, som laver sine egne tegnefilm. Men allerede nu spytter han dem ud. Foruden »Ringenes herre 4« laver han og kammeraten Christoffer Jensen på 12 år »3. verdenskrig«. Dertil tegner de en grøn kampvogn, som skal sprænges i luften af et antiluftskyts.”