J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Filmen Beowulf anmeldt
Af Lars-Terje Lysemose
11. december 2007
Jakob Levinsen anmeldte 23. november i Jyllands-Posten den nye film Beowulf og kaldte den en "tåbelig og ufrivilligt komisk filmatisering i kæmpeformat af det dansk-engelske middelalderkvad ”Beowulf”. Man forstår godt, at historiens monster går amok."
Filmen får kun en enkelt stjerne. Den gives med følgende begrundelse:
"Til slut optræder en ret sej drage, husarerne vil kunne glæde sig over at se Angelina Jolie splitternøgen (eller nogle digitaleffekter, der skal forestille hende) samt tale noget, der skal forestille oldnordisk, og instruktøren har generøst anbragt sin unge storbarmede hustru i en særdeles nedringet birolle. Det er til gengæld også de positive indslag i denne eksceptionelt tåbelige version af det dansk-engelske middelalderkvad om helten Beowulf, og ikke kun fordi, man i Hollywood åbenbart tror, Danmark er et snedækket klippeplateau."
Jakob Levinsen får naturligvis også nævnt Tolkien:
"Selve 700-tals heltekvadet, som lige er blevet nyoversat til dansk i Vagn Lundbyes ”Det nordiske testamente”, gemmer på mange vægtige pointer om asatro over for kristendom, heltemod og kujoneri, sandt og falsk og handlinger over for eftermæle. 1900-tallets berømteste ”Beowulf”-forsker var J.R.R. Tolkien, og inspirationen er omfattende herfra til hans egne fortællinger – samt dermed videre ud i store dele af fantasy-litteraturen.
Filmen her kan for så vidt også jævnligt ligne en blanding af dels et ualmindelig hjælpeløst forsøg, til tider grænsende til plagiat, på at ride med på kølvandet fra Peter Jacksons ”Ringenes Herre”-film. Dels en film af den slags, ”Monty Python og de skøre riddere” parodierede dræbende allerede for 30 år siden."
I Weekendavisen skriver Bo Green Jensen samme dag, at "både Grundtvig og Tolkien ville korse sig (...) Det oldengelske heltekvad om Bjovulfs kamp mod monstret Grendel har haft et liv i nordisk og britisk kultur, siden det blev skrevet ned for ca. 1000 år siden (...) N.F.S. Grundtvig foretog den første gendigtning, og det var forresten J.R.R. Tolkien , som i essayet »The Monsters and the Critics« (1936) insistererede på tekstens litterære kvaliteter. Før da havde man primært læst Beowulf for sproget. På engelskstudiet i 1970erne var det surt pligtstof, men dog et alternativ til de evindelige udtag af Anglo-Saxon Chronicle, som udgjorde pensum," skriver Bo Green Jensen bl.a.
Han ridser naturligvis også fortællingen op:
"Gøteren Bjovulf kommer skjoldungen Roar, Vealtovs mand (og Helges bror), til undsætning, da uhyret Grendel igen har hærget i danernes mjødhal. Bjovulf fælder Grendel (han river væsenets arm af, så det forbløder), og man ånder let, indtil Grendels ophav hævner sin søn. Bjovulf dræber Grendels mor og lever siden som fyrste. Efter mange bedrifter og erobringer møder helten sin bane, da en drage angriber landet. Han føres til Hvalnæs på en guldvogn og kremeres. I hele Norden skriver man mindedigte om fyrsten, som blandt konger var »den mildeste mand og den menneskeligste, den ømmeste mod sit folk og den ivrigste efter ry.«"
Læs anmeldelserne i deres helhed i Jyllands-Posten og Weekendavisen.
Tolkien
