Anmeldelser

Bog: Tolkiens Ring

Af Kai Harrekilde-Petersen

3. januar 1995

Af David Day, illustreret af Alan Lee. London: HarperCollins Publishers, 1994.
ISBN 0-261-10298-2 (hardback), 183 sider, £17.99.
Denne bog er udgivet på dansk af Gyldendal

At Tolkien udnyttede sit kendskab til bl.a. saksiske, keltiske og nordiske myter som baggrundsmateriale for at skrive Ringenes Herre og Silmarillion, indrømmede han selv. Eksempelvis er elvernes udødelighed og skæbne meget lig med de keltiske Tuatha Dé Danann. Specielt har Tolkien udnyttet gamle sagn og myter til at forme Herskerringen.

David Days Tolkien's Ring, er en tur gennem mange af disse gamle sagn, myter og legender fra mange forskellige kulturer, som Tolkien hentede sin inspiration fra.

Day kommer langt omkring i bogen, idet nordiske, keltiske, saksiske, græske, bibelske og orientalske overleveringer samt de carolingske legender (om Karl den Store) og Kong Arthur bliver nævnt, og deres fremstilling af magiske ringe og deres egenskaber bliver sammenstillet med Herskerringens natur.

Men David Day holder sig ikke bare til Herskerringen, omend den er bogens centrale element. Han diskuterer også mange af de magiske ting og skabningers »arv« fra andre myter, som optræder i Tolkiens univers (sværdet Narsil eller Andúril, Silmarillerne, Skyggefaxe, Nazgûl og Sauron). Narsil har fx tydeligvis lånt egenskaber fra sværdet Excalibur, fra legenderne om Kong Arthur og fra Sigurds sværd i den islandske Völsunga Saga.

Day skriver lidt lakonisk, at Tolkien ønskede at lave en form for »ærkemytisk historie«, men ender med lave endnu en ringhistorie, som bygger på de allerede nedskrevne historier. Dette er ikke ment som en nedvurdering af Tolkiens værk, tværtimod, Day roser Tolkien for at skrive en ny og original ringsaga.

Eftersom Day søger at favne bredt og se på Ringen fra mange vinkler, har han ikke plads til at behandle hver enkelt kilde i dybden, hvilket giver et til tider lidt overfladisk præg på bogen. Omvendt er det også styrken i Tolkien's Ring, idet man får fornemmelse af at få en appetitvækker, og bogen har da også helt klart skærpet min personlige lyst til at kigge på de nordiske myter og de islandske sagaer.

Alan Lee har illustreret med 12 farvetegninger og et utal af sort/hvide blyantstegninger. Lees tegninger er, som alt andet jeg har set fra hans hånd, glimrende og passer smukt ind i bogen.

Skal man beklage sig over noget bestemt, må det være, at David Day er lidt sjusket i detaljerne (fx er det Elendil, og ikke Isildur, der skærer Ringen af Saurons finger!). Er man til de store højlitterære diskussioner, vil man også føle sig utilfreds ­ i stedet kan man jo så læse Tom Shippeys The Road to Middle-earth.