Warning: Undefined array key "visited" in /customers/0/1/a/imladris.dk/httpd.www/index.php on line 2
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/1/a/imladris.dk/httpd.www/index.php:2) in /customers/0/1/a/imladris.dk/httpd.www/index.php on line 4
Imladris - Danmarks Tolkienforening, den danske guide til Tolkien
J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Anmeldelser
Film: Ringenes Herre - Eventyret om Ringen Special Extended DVD
Af Filmz.dk
18. oktober 2002
Baseret på J.R.R. Tolkiens banebrydende trilogi, "Ringenes Herre", kommer nu den første del "Eventyret om ringen" som film. Hobitten Frodo Baggins er en lidt sky, fredselskende lille person, der arver en mystisk guldring af sin ældre onkel, Bilbo.
Det viser sig, at ringen besidder magiske evner, og den, der har den i sin besiddelse, kan regere verden. Dét ved den onde troldmand, Saruman, der ikke viger tilbage for nogen eller noget i sin besættelse af at besidde ringen.
En gruppe vise mænd beslutter, at det eneste håb er at destruere ringen, og Frodo og hans lille gruppe venner begiver sig ud på deres farlige færd. Menneskehedens frihed ligger nu i deres små hænder.
One DVD-release to rule them all - eller hvad?
Da det blev offentliggjort at der ville komme to forskellige udgaver af Ringenes Herre på DVD klappede alle fans af filmen i deres små hænder... men der kom lidt skår i glæden, da det blev offentliggjort at der skulle gå yderligere 4 måneder fra udgivelsen af bio-versionen før man kunne få fingre i Speciel Extedended versionen.
Man kan nok forestille sig lidt surmuleri rundt omkring, men nu er ventetiden endelig ovre. Ringenes Herre: Eventyret om Ringen Special Extended 4 Disk DVD er landet!
Filmen
Peter Jackson har gjort det klart at bio-versionen af Ringenes Herre var hans "Director's Cut", at det med andre ord var hans ideelle version af filmen. Alligevel har Jackson gået tilbage og lavet denne udvidede version med scener produceret specifikt til denne DVD, for at give en gave til de mange Tolkien fans (og DVD elskere) der gerne ville se en mere detaljeret version af filmen.
De nyproducerede scener er på hele 30 minutter, og pga. den ekstra spilletid og de mange lydspor, er filmen nu splittet op på to diske, og det kræver naturligvis at man rejser sig op og skifter disk... ærgeligt men nødvendigt. Pausen er i øvrigt efter "Council of Elrond" scenen, nøjagtig som i biffen. Det er ihvertfald ideelt til en tissepause, for dem der ikke har selskabsblære (eller filmblære i dette tilfælde).
Hvis du læser denne anmeldelse, så er chancen stor for at du allerede har set Ringenes Herre, eller ihvertfald har hørt om den... hvis ikke, så vil jeg gerne vide adressen på den mørke og dunkle kælder du har opholdt dig det sidste års tid!?
Derfor vil jeg i denne anmeldelse ikke koncentrere mig om at anmelde filmen som helhed, vi kan vist alle blive mere eller mindre enige om at det er en genial film. Derfor vil jeg istedet bruge spaltepladsen til at skrive lidt om de nye scener i filmen. Er du ikke sikker på at filmen er god (duh) kan du læse en anmeldelse af selve filmen her.
Med 30 minutter ekstra film, er der naturligvis tilføjet en del scener i hele filmen. Langt de fleste af de nye scener er små og korte, og giver hovedpersonerne lidt mere karakter. Her er specielt Boromir og Aragorn udvidet en del, men alle karakterer har dog fået nye scener i filmen. Udover de mange karakter-scener, er der også en del scener der lige giver lidt flere detaljer om forskellige ting, og det er selvfølgelig en rar ting for de mange fans af bøgerne, der som bekendt er yderst veldetaljerede.
Det er let at se hvorfor mange af scenerne blev udeladt fra bio-versionen. I en i forvejen lang film kan man ikke bruge tid på scener der giver redundante eller "nyttesløse" informationer, eller som etablerer en pointe som allerede er sevet ind hos publikum. Mange af scenerne falder faktisk ind under den kategori. Det ændrer dog ikke på at det er en stor fryd at se de mange scener og den ekstra detaljegrad som de giver, er i særdeleshed med til at gøre Middle-earth mere virkelig end den var i forvejen.
Jeg vil ikke remse alle de nye scener op, jeg vil hellere overlade det til folk selv at opdage de nye scener... kan man ikke finde hoved og hale i de nye scener er der dog hjælp at hente i filmens index, hvor nye scener er markeret med * og udvidede scener er markeret med **.
En af de største ændringer i filmen er den nye intro til hobitterne. Vi ser flere scener med Bilbo der arbejder på sin bog, og det er altid rart at se mere af Ian Holm's fantastiske portrættering af Bilbo Baggins. Samtidig ser vi Bilbos skræmmende opførsel da han tror han har mistet ringen, og det er med til at cementere at han er under indflydelse af den. Generelt er hele den første halve time i Hobbitton udvidet meget, med masser af scener med de kære små.
En anden ting der er udvidet meget, er scenerne med Galadriel, der nu har meget mere dialog end før. Først og fremmest da fællesskabet ankommer til Lothlorien, og senere igen da fællesskabet forlader Lothlorien, hvor vi ser Galadriel giver gaver til fællesskabet (men ikke til Boromir, ikke noget at sige til han er vrissen resten af filmen). Den scene kunne jeg godt tænke mig, og jeg tror ikke jeg er den eneste, havde været i bio-versionen... sådan skulle det ikke være, og den kan heldigvis ses her.
Det sidste der efterlod et stort indtryk på mig, var det sidste slag ved Amon Hen der også er udvidet. Det drejer sig mest om selve slaget, der er blevet en del mere blodigt (Legolas sparker endnu mere mås i denne version). Men det vigtigste i denne scene, er Boromirs forsøg på at redde hobbiterne. Boromirs heltemod bliver endnu større i denne version, han slår flere Uruk-Hai ihjel, og den nye musik i scenen gør det bare endnu mere sørgeligt da han endelig bliver fældet.
Med nye scener er der også kommet ny musik til det i forvejen fantastiske soundtrack af Howard Shore. Scenen med Boromir har noget af det bedste af det nye musik, men generelt alle steder hvor der er nye scener, har Shore formået at tilføje musik der passer ind i musikkens flow og er mindst lige så godt som det originale soundtrack.
De nye scener i filmen er naturligvis med til at give mere liv til Middle-earth og filmens karakterer. Det er svært at sige hvilken af de to versioner der er den bedste, for begge har fordele og ulemper. Flowet i den originale film er naturligvis mere stramt og bevæger sig hurtigere, hvorimod mængden af lækre detaljer er større i den udvidede version.
Det er ihvertfald sikkert at begge versioner af Ringenes Herre er film i absolut topklasse, og at det er smag og behag hvilken en af versionerne man bedst kan lide. Personligt mener jeg at man bør have begge versioner på sin hylde!
Læs hele anmeldelsen på <a href=http://www.filmz.dk/reviews/view/161/>filmz.dk</a>