Anmeldelser

Film: Ringenes Herre - De To Tårne Special Extended DVD

Af Filmz.dk

20. november 2003

De vildfarne hobbitter Frodo og Sam opdager, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. De fanger ham og han lover dem at vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Samtidlig er Aragorn, elveren Legolas og dværgen Gimli ankommet til Rohans rige, hvor Kong Théoden er faldet under Sarumans magt gennem den skumle Slangetunges manipulationer.

De to tilfangetagne hobbitter, Merry og Pippin, undslipper de onde Uruk-Hai’er og flygter ind i den mystiske og gamle skov Fangorn. Her møder de en uventet allieret mellem skovens gamle træer – Enten Træskæg, et levende og vandrende træ, hvis rige Saruman har decimeret.

Sammen må de alle stå mod den uimodståelige magt, som breder sig fra De to tårne – Orthanc i Isengard, hvor den korrupte Saruman har fremavlet en arme på 10.000 krigere; og Saurons fæstning Barad-dûr dybt inde i Mordors mørke rige.

Med sin forlængede udgave af "Eventyret om Ringen" gav Peter Jackson sidste år fans af "Ringenes Herre" filmene muligheden for at dykke endnu dybere ned i Tolkiens komplekse eventyrunivers. Handlingen virkede mere formfuldendt, og de to skiver med ekstramateriale hævede standarden for såvel omfanget som kvaliteten af special editions på DVD. Bedst af alt var imidlertid, at der ifølge Jackson ville blive lavet lignende udgaver af de to andre film i sagaen, og siddende med den spritnye 4-disc udgave af "De To Tårne" er der ingen tvivl om, at den lille New Zealænder har holdt sit løfte.

Med mere end 43 minutters nyt materiale repræsenterer det lange cut af "De To Tårne" en anderledes men også bedre film end den vi så i biograferne. Narrativet flyder i kraft af de tilføjede scener væsentligt bedre og de mange detaljer, som har fundet vej tilbage i historien, gør specialudgaven til en mere organisk fortsættelse af "Eventyret om Ringen". Som det var tilfældet med den første Extended Edition går meget af tiden med at uddybe de repsektive karakterer yderligere, og takket være den mere nuancerede personskildring oplever vi også at filmen langsomt tilføres en højere grad af intimitet - et element jeg savnede meget i den oprindelige version. Rent teknisk er det fuldstændigt umuligt at se overgangen mellem nyt og gammelt, og kun enkelte steder har Weta ændret lidt i lyddesignet for at sikre en optimal integrering. Dertil kommer endnu en række nye kompositioner af Howard Shore, der ud over at byde på andre facetter af de velkendte temaer også giver en musikalsk forsmag på den tredje film.

Et af de største problemer ved "De To Tårne" lå i, at der simpelthen ikke var tid nok til rigtigt at introducere alle de nye hovedpersoner. Specielt karakteriseringen af Faramir skabte kontroverser, idet den for det første lå relativt langt fra det litterære forbillede og for det andet fordi at han kun dukkede op i en en række kortere scener hen imod slutningen af filmen. Dette har Jackson naturligvis været bevidst om, og selvom at instruktørens fortolkning af Faramir stadig er anderledes end karakteren som Tolkien skabte, får vi et meget bedre indtryk af krigeren, der har skabet fuld af følelsesmæssige skeletter. Han er blevet svigtet af sin far og i en af de bedste tilføjelser til specialudgaven, oplever vi i et langt flashback hvordan Denethor nedgør ham foran Boromir og det halve af Gondors hær. Ud over at vi får en tidlig introduktion til den senere så centrale Denethor, etableres der en meget klarere motivation for Faramirs ønske om pludseligt at ville hjælpe Frodo. Faramirs exit fra filmen er ligeledes ændret en del, og vi får langt om længe hans mere sympatiske side at se.

Merry og Pippins møde med Enten Treebeard var den af de tre primære handlingstråde som blev udforsket mindst i "De To Tårne". Ifølge Tolkien selv lå Treebeard meget tæt på hans hjerte, og symboliserede frygten for at industrialiseringen af verden på et eller andet tidspunkt fuldstændigt ville udrydde vores natur. Karakteren er en essentiel del af Midgård, og det at vi nu får meget mere at se til ham fremmer ikke alene narrativet, men også det tematiske indhold. Selvom at Treebeard måske ikke er verdens bedste lyriker, er hans nye scener underholdende og der er et velfungerende, humoristisk sammenspil mellem ham, Merry og Pippin, der kun blev antydet i den korte version. Sekvensen hvor hobitterne drikker den magiske Ent-draught drik er lige så sjov som håbet, og mon ikke at endnu en running gag er født.

Uden at bruge voldsomt meget tid på de resterende karakterer skal det naturligvis påpeges, at det ikke kun er ovennævnte personer som har nydt godt af den forlængede spilletid. Alle større roller afspejler mere komplekse emotioner, og vi ser nye karaktertræk, som i sidste ende er med til at binde de to første film meget tættere sammen. Vores kendskab til Aragorns baggrund udvides kraftigt, og der er flere udmærkede scener mellem ham og Eowyn. Hendes forelskelse virker nu lidt mere plausibel. Den storslåede begravelse af Theodens søn giver endvidere Bernard Hill en fantastisk mulighed for at videreudvikle sit allerede kraftfulde portræt af Rohans konge. Hvad angår Gollum, Frodo og Sam forstærkes båndet mellem den nuværende og tidligere ringbærer og vi får endda en ny, kort skizofræni-scene i starten, hvor Smeagol skinner igennem. Sidst men ikke mindst er der nogle fede sekvenser med Saruman, der bl.a. giver sine orker ordrer på at fælde Fangorn Forrest – rookie mistake.

Når det er så fedt at se "Extended Edition" udgaverne skyldes det langt hen ad vejen, at der er nye vignetter i begge historier, som udelukkende taler til hinanden på baggrund af de forlængede film. Et godt eksempel er afskedscenen i "Eventyret om Ringen", der finder sted lige inden heltene forlader Rivendell. Arwen er synligt bedrøvet men vi ved ikke hvorfor førend vi ser "De To Tårne", der nu indeholder optakten til selvsamme scene. Temaerne følges helt til dørs og der opstår en ny dimension skabt af de subplots som vi ikke før har vidst eksisterede. Den melankolske stemning i filmen er ikke blevet mindre, snarere tværtimod, og kernen i historien er stadig tro mod den, der blev fortalt i første omgang. Det paradoksale er at selvom filmen faktisk er næsten en tredjedel længere føles den kortere end før på grund af at historien er mere involverende. Det her er derfor heller ikke kun en DVD for hardcore fans af Jacksons filmatisering men også for almindeligt dødelige filmentusiaster.

Læs hele anmeldelsen på filmz.dk