Anmeldelser

Musik: A night in Rivendell

Af Ras Bolding

31. juli 2000

Reiff/Hall - The Tolkien Ensemble: A Night in Rivendell (Olufsen Records, CLASSCD 275), udgivet i april 2000

Denne cd er fortsættelsen til An Evening in Rivendell, som kom for et par år siden, og det er de to komponisters intention, at der også skal følge en tredje afsluttende udgivelse, således at alle digte og sange fra Ringenes Herre bearbejdes. Det er langtfra første gang man forsøger at sætte musik til de mange sange, der optræder i Ringenes Herre, og det må siges at være en lidt vanskelig opgave. Vanskelig fordi man står over for nogle valg og strategier, som meget hurtigt bliver afgørende for det musikalske resultat. Skal man stile efter at give musikken en middelalderlig og måske ligefrem keltisk klang, eller skal man stræbe efter det moderne, abstrakte og fantasifulde? Eller det traditionelt klassiske? Skal men søge at ramme historiens mange hovedpersoners fiktive stemmer som man forestiller sig dem, når man vælger sangere, eller skal man gå efter de, der er teknisk bedst? Men også vanskeligt grundet tekstmaterialet. Sagen er jo den, at Tolkien nok var en fremragende eventyrfortæller, med blændende sans for det narrative og det episke - men hånden på hjertet - nogen stor lyriker var han vel næppe. Bevares, visse af hans digte er særdeles vellykkede, og de fleste fungerer fint i historiens kontekst. Men det er ikke dem alle, som holder til at blive sat til musik. Jeg synes ikke ubetinget, at d'herrer Reiff og Hall til fulde har fundet en løsning på de ovenfor nævnte vanskeligheder. Man har tydeligvis i de fleste tilfælde stræbt efter en operatisk karakter hvad de vokale arrangementer angår og gør således brug af en af Danmarks store opera-profiler, Ulrik Cold i rollen som Gandalf. Men selvom han gør det godt og naturligvis er teknisk overbevisende, så synes jeg ikke altid at komposition og instrumentering kan bære det, der i virkeligheden lægges op til. Hertil kommer at man med visse sange - de som synges af hobbitterne - har forsøgt at ramme en mere folkelig og jovial stil, som ikke harmonerer specielt godt med resten af materialet og derfor er med til at bevirke, at cd'en ikke altid virker helstøbt. Teknisk set gør stort set alle medvirkende det godt; her er tale om dygtige og kompetente musikere og sangere - det skal der ikke herske tvivl om. Men, med frygt for at lyde som en afdanket rock-anmelder med Dylan-abstinenser, jeg synes her mangler lidt nerve - der tages ikke mange chancer. Det er som om man nok får det teknisk velfunderede ud gennem højttalerne, men til tider ikke så meget andet. Kompositionerne er næsten for kønne og minder her og der lidt om new age af den klæge slags, udsat for kammer-instrumentering. Sangerne lyder ofte for skolede og pæne, og man bliver hurtigt træt af den udprægede engelske kostskole-diktion. Selv Povl Dissing i rollen som Gollum lyder en smule tam, og den gentagne brug af sibilant hvislen bliver forudsigelig og således lidt af et irritationsmoment. Jeg vil dog gerne have lov at fremhæve Lament for Theoden, som er et godt ti minutter langt korstykke, skrevet til The Chamber Choir Hymnia. Her bliver kompositionen meget mere vedkommende og udfordrende - musikken lyder lidt i retning af ny kirkemusik, og jeg synes her gøres fornemt brug af koret. De samme idéer finder man udforsket i Song of the Mounds of Mundburg, som ligeledes fortjener ros. Afslutningsvis skal det siges, at A Night in Rivendell umiddelbart er en hel del mindre jovial end sin forgænger, An Evening in Rivendell. Om dette skyldes, at natten nu er faldet på, skal jeg lade være usagt, men det klæder bestemt musikken, og jeg synes, problemerne til trods, at man med denne cd er kommet et par skridt videre.