Anmeldelser

Bog: Bestiarium og Tolkiens Ring

Af Kim Hansen

1. februar 2001

Der er lige udkommet to bøger af David Day. De er meget forskellige indholdsmæssigt. Bestiarium - Et opslagsværk til Tolkiens univers (tidligere udkommet under navnet Et bestiarium over Tolkien) er, som titlen antyder, et opslagsværk over dyr, uhyrer, folkeslag, gudeskikkelser og planter i Arda. Tolkiens Ring er en bog, der gennemgår mange sagn og legender, som Day mener, at Tolkien er blevet inspireret af.

Jeg vil starte med Bestiarium og bogens navn. Den nye udgave har jo fået et nyt navn. Det er jeg godt tilfreds med, navnet Et bestiarium over Tolkien er ret underligt. Det beskæftiger sig jo ikke med Tolkien, men hans verden. Så er bogen denne gang udkommet i hardback. Det er dejligt, da jeg synes, at bøger er flottest i hardback. Nu vil Gyldendal sikkert brokke sig og sige, at sidste udgave også var i hardback, og det vil de, fordi forlagene kalder deres luksuspaperbackudgaver for hardback. Men da indbindingen på den gamle udgave er af papir, og da jeg let kan bøje bogen, kan man anstændigvis ikke kalde den en hardback (for øvrigt var bogklubudgaven af den første udgave en rigtig hardback). Bogen er illustreret af mange forskellige tegnere. Tegningerne er meget forskelligartede, nogle er gode og andre er mindre gode.

Selve David Days tekst er, ja jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. For det meste er det, han skriver, rigtigt, men han kan godt finde på at digte, og da han ikke ved alt om det, Tolkien har skrevet, så er der i hvert fald nogle få fejl, måske flere. Han skriver nu ellers meget godt, og Jan Lyderik, Gyldendals nuværende oversætter, er jo god til at oversætte Tolkien. Min hovedanke i bogen er kortet, David Day har lavet i starten, det er så misvisende, at det er helt utroligt. Hvordan kan nogen lave sådan et kort? Han viser hele Arda i alle tidsaldre og for at få plads til Beleriand fra 1. tidsalder og Vesten fra 3. tidsalder, har han lagt begge kortene på to geografisk forskellige steder, selv om de ligger samme sted. Det kan man bare ikke.

Bestiarium af David Day koster 350 kr.

Jeg vil give den to terninger for teksten, derfra vil jeg trække en for kortet, da det simpelthen er så vildledende som det kan være, men jeg lægger en til igen for illustrationerne og indbindingen.

I den anden bog, Tolkiens Ring, gennemgår David Day forskellige sagn og legender, han mener, har inspireret Tolkien i sine fortællinger. Det er en lang og god bog. Han gennemgår et stort materiale. Måske bliver den lidt ensformig, da han er vild med historien om Nibelungens guld, så den historie fortæller han igen og igen, først som islandsk saga, så som germansk legende, derefter som middelalderlig sang og til sidst i form af Wagners Ring fra 1800 tallet. Ud over disse legender så gennemgår han Arthur-legenderne, karolinske legender, keltske, saksiske, græske, romerske, bibelske og orientalske myter. Det er et gennemarbejdet værk. Han bliver dog så glad for myterne og legenderne, at han glemmer Tolkien hen ad vejen. Måske er det fordi, halvdelen af kapitlerne er den samme historie. Jeg syntes, at det er synd, at der ikke er så meget Tolkien i slutningen, for det er lige så vigtigt som i starten, der er jo Tolkien, der er grunden til at han laver denne bog, som jeg synes er meget bedre end bestarium. En enkelt ting, han går let hen over, er den finske Kalavala, som havde meget stor indflydelse på nogle af Tolkiens historier. Den er kort nævnt under orientalske myter, men den burde nok have haft et helt kapitel. Tolkien var så glad for dette finske nationalepos at han lærte sig finsk for at kunne læse den på originalsproget. Jeg vil give David Day ret i, at de inspirationer, Tolkien fik fra Kalavala, er overfladiske inspirationer til nogle af Tolkiens historier, men jeg synes, at nogle af de sammenligninger, han selv laver, er endnu mere overfladiske. Det er nok fordi, han er så fokuseret på ringe af enhver art. Han skelner ikke mellem, hvilke slags ringe der er tale om (ben-, arm- og fingerringe). Han har en tese om "Ringrejsen" som er et shamanistisk begreb, og det lægger han så ud over næsten alle verdens religioner. Der er f.eks. mange ringe nævnt i den nordiske mytologi, for arm- og benringe virkede næsten som en møntenhed. Man har lavet undersøgelser, der viser, at hals fra vikingetiden vejer næsten præcis det samme, og at man derfor viste hvor meget værdi i sådan ring havde. Derfor er disse ringe ofte nævnt i nordiske sagaer og ikke på grund af en eller anden shamanistisk tradition, der omhandler fingerringe. Der kunne være andre lignende fejl, men da jeg ikke er så kendt med de andre myter, han beskriver, kan jeg ikke side noget om det. Bogen er dog stadig interesant at læse, især fordi den genemgår en masse legender, mens sammenligningen med Tolkien ofte er lidt tynd og tit virker som om den er tilføjet til sidst.

Trykt i Pipeurten nr. 17, 2002, blad for Bri - Tolkienselskabet i København og Midgårds Helte.