Essays

Tolkien i oversættelse: Fra Brihøj til Dødebakken

Af Lars-Terje Lysemose

3. oktober 1993

Hensigten med denne rubrik er at gøre opmærksom på små spidsfindigheder og "skønhedspletter" i oversættelser af Tolkiens værker. At oversætte Tolkien er en næsten uoverkommelig opgave der faktisk på forhånd er dømt til at mislykkes! At fange den samme stemning, den samme oplevelse man får ved at læse originalsproget kræver en overordentlig god oversætter, der virkelig forstår at benytte sit sprog. Ikke desto mindre vil en fejlfri oversættelse til stadighed være utopi! Jeg kender i hvert fald ikke en eneste landsmand, der ikke har haft et eller andet at kunne indvende mod oversættelsen af The Lord of the Rings til sit modersmål! For det kan vel næppe komme bag på nogen, at Tolkien har fascineret millioner af læsere på alle længde- og breddegrader, ligesom hans bøger er oversat til alverdens både eksotiske og ældgamle sprog. Med henvisning til hobbitternes mange traditioner kan man faktisk med en vis ret sige, at Tolkiens værker nu langt om længe er trådt ind i de voksnes rækker(!). I al fald findes der i skrivende stund hele 33 af slagsen: svensk, hollandsk, tysk, polsk, portugisisk, spansk, japansk, italiensk, afrikaans, dansk, hebraisk, fransk, norsk, tjekkisk, finsk, slovakisk, bulgarsk, ungarnsk, rumænsk, serbo-kroatisk, russisk, estisk, slovensk, indonesisk, græsk, islandsk, catalansk, armensk, ukrainsk, moldavisk, færøsk, litauisk, og lettisk (nogenlunde kronologisk rækkefølge). Hvis man skulle have lyst til at udvidde sin sproghorisont kan man således finde bøger af Tolkien på næsten alle tænkelige (og utænkelige) sprog! (måske en smule overdrevet, men alligevel). Hvad der måske kan komme bag på én er, at det til stadighed er The Hobbit og ikke Tolkiens mesterværk The Lord of the Rings der tegner sig for det største oplag!!! I 1991 havde The Hobbit solgt 35 millioner eksemplarer på verdensbasis, mens The Lord of the Rings var trykt i 20 millioner... Specielt de danske oversættelser er et meget spændende emne, ikke mindst fordi vi på dansk har så mange værker, der er blevet oversat - og dét oven i købet af indtil flere forskellige oversættere! Det siger sig selv at der under sådanne omstændigheder uundgåeligt vil indsnige sig små uoverensstemmelser, der måske i første omgang overses men som ved nærmere studium og læsning af samtlige oversættelser kan virke meningsforstyrrende... For eksempel bliver byen Esgaroth i Ida Nyrop Ludvigsens oversættelse til både Eskerød og Esgaroth, Loudwater kaldes både Vildbæk og Bruseflod, ligesom Rivendell i indledningen til Ringenes Herre hedder Dalkløften men igennem resten af værket kaldes for Kløvedal! Mest forvirrende er dog nok den lumske skov Mirkwood, der af Ida Nyrop Ludvigsen oversættes med Dunkelskov, men som af David Gress-Wright i Silmarillion bliver til noget så poetisk som Myrkved! Med hensyn til navne på personer og væsner kan i flæng nævnes Barrow-wights, der både kaldes for dyssegæster (Ida Nyrop Ludvigsen) og dyssevætter (David Gress-Wright), og Easterlings, der får hele tre betegnelser: østerlændinge (Ida Nyrop Ludvigsen), østlinger (David Gress-Wright) og østerlinge (Jan Lyderik)... Et andet problem der er opstået ved oversættelserne af Tolkien er også flertalsendelserne på hans mange væsner og uhyrer. Hedder det for eksempel uruk-hai"erne, uruk-hai"ene, eller uruk-hai"ne??? I Ringenes Herre er kapitlet The Uruk-hai oversat med Uruk-haien, hvilket, med henvisning til Appendix F (i originaludgaven), må siges at være grammatisk forkert eftersom endelsen -hai viser, at det er flertal! - Med mindre Ida Nyrop Ludvigsen da har tænkt på den gamle flertalsendelse, eksempelvis i en sætning som denne fra hine krigs-tider: svensken kommer! Det stemmer heller ikke helt overens, når Ida Nyrop Ludvigsens i 4 Hvorledes Ringen blev fundet i Eventyret om Ringen bruger "højtelskede" for "precious" men i Hobbitten og senere i Ringenes Herre "dyrebare", når Gollum referer til Ringen og/eller sig selv... På norsk anvender man for øvrigt meget passende ordet kosteligste, der giver lidt af den samme sss-hvislelyd som "precious"... Fra Ancient World til Bree Dette er en fortegnelse over engelsk/danske stednavne i Tolkiens Middle-earth baseret på Index i The Lord of the Rings. Formålet er i sin enkelthed at skabe debat om de danske oversættelser og måske i sidste ende at være med til at forme en slags "standard" eller "retstavning" for hvad man passende kan kalde Middle-earth nomenclature. Listen er på ingen måde fuldkommen, men blot et udsnit. For en fuldstændig fortegnelse henvises til Tolkiens værker på henholdsvis engelsk og dansk. I listen er anvendt følgende forkortelser: Danske udgaver: *Hob (Hobbitten eller Ud og hjem igen, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen, 4. udgave). *RH1 (Eventyret om Ringen, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen, 4. udgave). *RH2 (De to Tårne, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen, 4. udgave). *RH3 (Kongen vender tilbage, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen, 4. udgave). *IG1 (Eventyret om Ringen, illustreret af Ingahild Grathmer, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen) *IG2 (De to Tårne, illustreret af Ingahild Grathmer, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen). *IG3 (Kongen vender tilbage, illustreret af Ingahild Grathmer, oversat af Ida Nyrop Ludvigsen). *Tegn (Ringenes Herre , tegneserie af Bermejo, oversat af Leif S. Christiansen og Hans Hansen). *Sil (Silmarillion, oversat af David Gress-Wright). *Tom (Tom Bombadils Eventyr, oversat af David Gress-Wright). *Niels (Niels Bonde fra Bol, illustreret af Roger Garland, oversat af David Gress-Wright). *Fryd (Hr. Fryd, oversat af Ida Elisabeth Hammerich). *Smed (Smeden fra Store Wootton, oversat af Erik Vestbo). *Træer (Træer og Blade, illustreret af Lars Physant, oversat af Erik Vestbo). *Best (David Day: Et Bestiarium over Tolkien, oversat af Jan Lyderik). engelske udgaver: *LotR (The Lord of the Rings, 2. udgave). *Guide (Guide to the Names in The Lord of the Rings). * Pron (Pronunciations for The Lord of the Rings). Sidehenvisninger er medtaget som eksempler på ordets anvendelse. Hvor man kender en "officiel" engelsk udtale (ifølge Tolkien eller hans søn Christopher) er denne vist i []. Vær imidlertid opmærksom på, at man på dansk (ligesom på engelsk!) ofte ser bort fra den "officielle" udtale og snarere følger sin danske sprogfornemmelse! Ancient World - den gamle verden (RH1; 403/IG1; 500). Archet - Arsjet (RH1; 177/IG1; 220). Faktisk et engelsk stednavn af keltisk oprindelse. Tolkien anbefaler i sin Guide at bibeholde navnet eftersom enhver betydning for længst er blevet glemt selv af englændere. Arsjet er altså en udmærket dansk stavemåde, der følger almindelig dansk udtale og retstavning. Ashen Mountains - Askebjergene (RH3; 203/IG3; 261). Oversættelse af Ered Lithui (bjerg + aske). Bag End - Sækkedyb (RH1; 36/IG1; 42). Navnet på Bilbos hus. Skulle (for hobbitter) gerne give associationer i retning af bunden af en sæk eller en blindgyde. Skal ifølge Tolkiens Guide også forbindes med slægtsnavnet Baggins ("Sækker"). Absolut en flot oversættelse! Bagshot Row - Sækhulstræde (RH1; 36/IG1; 43). Bamfurlong - ikke oversat med andet end gamle gårdmand Makkers jord (RH1; 114/IG1; 141). Er ifølge Tolkiens Guide et engelsk stednavn sammensat af "bean" (bønne) og "furlong" (et vejmål = 1/8 mile) og givet til en stump jord, hvor der blev dyrket bønner. Navnet er uden nogen klar betydning, men skal oversættes med en sammensætning af "bønne" og "mark, dyrket jord" = Bønnemark? Barrow-downs - Dyssehøjene (RH1; 140/IG1; 173) eller blot Dyssehøje (RH1; 162/IG1; 201). Barrowfield - Dyssemark (RH3; 260/IG3; 335). Battle Gardens - Kamphaven (RH3; 312/IG3; 400). Battle Pit - kampgraven (RH3; 305/IG3; 390). Better Smials - Bedre Smialer (RH3; 312/IG3; 400). Black Country/Black Land - Det mørke Land (RH3; 251/IG3; 323). Black Gate - Den sorte Port (RH1; 291/IG1; 361). Black Pit - Den sorte Grube (RH1; 324/IG1; 402). Blackroot Vale - Sorterodsdal (RH3; 41/IG3; 51). Blessed Realm - Det velsignede Rige (RH1; 257/IG1; 318). Bonfire Glade - blot oversat med den lysning, hvor ilden var (RH1; 137/IG1; 168). Ville Bållysningen ikke være bedre? Brandy Hall - Brænderupgård (RH1; 29/IG1; 34). Herom skriver Tolkien i sin Guide, at navnet skal forbindes med floden Brandywine ("Brændevin(sfloden)") samt slægtsnavnet Brandybuck ("Brændebuk"). Brandywine River - Brændevinsfloden (RH1; 37/IG1; 44), eller blot Brændevin (Tom; 90). En af hobbitterne ændret form af det sindarinske Baráduin. Bree - Bri (RH1; 31/IG1; 35). Som så mange andre er meningen med dette navn forlænst blevet glemt. Men Tolkien anbefaler, at man lader det forblive som det er(Guide). Fortsættes Hill of the Eye - Númenormenneskenes øje (RH1; 452/IG1; 562). Egentlig en lidt forkert, i al fald misvisende, oversættelse... Ville Øjets Høj ikke være mere passende? Hill of Sight - Synets Højsæde (RH1; 452/IG1; 562). Hills of Hearing and of Sight - bjergene for hørelsen og synet (RH1; 445/IG1; 553). Er der nogen, der har et bedre forslag? Gate of Kings - kongeporten (RH2; 18/IG2; 24). Pillars of the King - Kongesøjlerne (RH1; 443/IG1; 551). Great River - Den store Flod (RH1; 430/IG1; 534). Bree Hill/Bree-hill - Brihøj (RH1; 175/IG1; 218) . Jævnfør Bree, der er et keltisk ord med betydningen "høj, bakke". Bree-land - Briland (RH1; 177/IG; 220) eller Breeland (Tom; 91), sidstnævnte er ligesom valgmuligheden mellem Bri og Bree (Tom; 113) formentlig opstået, fordi Gress-Wright ikke har korrigeret sin oversættelse med Nyrop Ludvigsens. At gengive den engelske udtale skriftligt på dansk er meget svært, hvorfor man kunne argumentere for at beholde den engelske stavemåde, men Bri er på den anden side ganske mundret, og vel det nærmeste vi kan komme på dansk. Bridge Inn - Brokroen (RH3; 286/IG3; 367), der lå i Herredet . Bridgefields - Bromark (RH1; 133/IG1; 164). Brockenbores - Grævlingehus (RH3; 311/IG3; 398). Af det gamle engelske ord "brock" (=grævling) samt "bore" (=hul, boring, hule," hus"). Brown Lands - Det brune Land (RH1; 430/IG1; 535). Buck Hill - Bukhøj (RH1; 122/IG1; 150). "Buck" kommer enten af oldengelsk "bucc" (=dådyr) eller af "bucca" (=han-ged) jf. Tolkiens Guide. Den danske oversættelse er således utrolig fin eftersom "buk" både kan anvendes om et dådyr og en ged. Buckland - Bukland (RH3; 283/IG3; 364). Bucklebury - Bukkenborg (RH1; 30/IG1; 35). Budgeford - Bulnevejle (RH1; 133/IG1; 164). Det engelske "budge" refererer ifølge Guiden til Bolger-slægten (dansk "Bulner") og er et øgenavn, der refererer til familiens tykhed. Selv om Tolkien i sin Guide skriver, at slægtsnavnet Bolger bør forblive uændret, kan man derfor forsvare det danske Bulner med forbindelsen til familiemedlemmernes almindelige tykke, fede og bulne/svulmende kroppe. "Ford" betyder vadested, hvad der i mange gamle danske stednavne er blevet til "vejle". Bywater - Sidenå (RH1; 36/IG1; 42). Carrock - Carrocken (Hob; 127) eller blot Carrock (Hob; 268). Kommer af oldengelsk "carr" (=sten, klipppe) og "rocc" som også kan betyde klippe. I oldwalisisk betyder "carrecc" ligeledes klippe. Hvad Tolkien egentlig mente med denne kombination synes uklart, og det er formentlig også derfor, at Nyrop Ludvigsen undlod at oversætte dette navn. Men skulle man lave en lignende kombination på dansk (hvad man jo egentlig burde gøre for, at den danske læser kune få de samme associationer som originaludgavens) kunne man fx skrive Klippefjeld. Causeway Forts - dæmningsfæstningerne (RH3; 91/IG3; 116). Chetwood - Sjetskov (RH1; 177/IG1; 220). Tolkien anbefaler at bibeholde navnet, jf. Archet, idet betyd-ningen for længst er gledet bag Tågebjergenes dis (Guide). En udmærket fordanskning. Cleft - kløften (RH2; 359/IG2; 460). Cloudyhead - Skykrone (RH1; 324/IG1; 402). Coldfells - Koldfjelde (RH3; 352/IG3; 451). Combe - Tagene (RH1; 177/IG1; 220). Et ord der er almindeligt i engelske stednavne med betydningen "dyb dal" (jf. Guide). Nyrop Lud-vigsens oversættelse af landsbynavnet kan derfor virke uforståelig. Hvorfor ikke Dybdal? Crack of Doom - Dommedagsspalterne (RH1; 81/IG1; 99). Crickhollow - Krikgyden (RH1; 87/IG1; 107). Første del er gammel-engelsk, mens "hollow" betyder "hulning, sænkning, for-dybning". I Guide anbefaler Tolkien, at første del bibeholdes, mens "hollow" frit kan oversættes. Dale - Dalen (RH1; 42/IG1; 50) eller blot Dal (RH3; 371/IG3; 475). Dark Tower - Det mørke Tårn (RH1; 61/IG1; 74). Dead Marches - Dødemarsken (RH1; 291) eller Sumpen (IG1; 361). En pudsig uoverensstemmelse mellem ordinærudgaven og den illustrerede Ingahild Grathmer-udgave. Sumpen er formentlig blevet korrigeret i paperback-udgaven på et eller andet tidspunkt, men fejlen eråben- bart ikke blevet rettet i den illustrerede udgave. Deadmen"s Dike - Døde-mandsdiget (IG1; 348) eller Dødemandslandet (RH1; 281). Endnu en uover-ensstemmelse! Death Down - Dødebakken (RH2; 161/IG2; 208). Fortsættes... - Fra Athelas nr. 1 og 3, 1993.